- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
261

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAAKON IVARSSØN BLIVER JARL I HALLAND

261

heftig og blodig Kamp; men tilsidst fik dog Haakon Overhaand. Han entrede
Aasmunds eget Skib, og stormede kæmpende lige op til For-Rummet, hvor
Aasmund blev tagen til Fange. Efter Aftalen skulde Haakon bringe ham levende
til Sven, men ved at see ham, kunde han ikke modstaa Lysten til strax at skille
Verden ved dette slette Menneske. «Aldrig», sagde han, «kunde jeg bringe Sven
nogen daarligere Gave end dette onde Hoved!» I det samme gik han hen til
Aasmund og dræbte ham. Men da han nu, som han troede, med vel forrettet Sag
kom tilbage til Sven, tog denne ham heel ilde op, at han havde gaaet videre end
det var aftalt. Med en mørk Mine og uvenlig Tone bad han Haakon at tage Sæde,
uden for Resten at tale til ham. Haakon var imidlertid ikke den, som fandt sig
heri. Han forestillede Sven, at han havde gjort alt i bedste Hensigt, da han forudsaa,
at Aasmund aldrig vilde ophøre at efterstræbe hans Liv; han havde, sagde han,
væntet en ganske anden Modtagelse, end den, der nu blev ham til Deel, og han
fordrede i det mindste den Belønning, som var ham lovet. Sven maatte erkjende
Sandheden af hans Ord og Retmæssigheden af hans Fordring, «dog», sagde han,
«kan du ikke længer være min Hjertensven, lige saa lidet som jeg kan paatage
mig at sikre dig mod alle vore Frænder, der maaskee kunde kræve Hevn; du gjør
derfor bedst i at drage bort til den Deel af mit Rige, som er meest udsat for
fiendtlige Angreb, og nøje dig dermed. Han udnævnte ham nu til Jarl over Halland,
hvor han saaledes fra første Haand kunde herje i Viken og tilføje Kong Harald
Skade, naar som helst han saa sin Lejlighed dertil1.

1 I Fremstillingen af Haralds Forhandlinger med Haakon Ivarssøn og dennes Bedrifter have vi her
i det væsentlige, og hvad Tidsregningen angaar, fulgt Morkinskinna, som paa dette Sted, hvad vi og
allerede ovenfor S. 211 have bemerket, har et afgjort Fortrin for den Fremstilling, der gives i
Hrokkin-skinna, Hryggjarstykke og hos Snorre. For bedre Oversigts og Sammenlignings Skyld meddeles her et
kort Uddrag af dem begge. Morkinskinna omtaler ikke Haakon, førend den, som ovenfor nævnt, lader
ham skille sig fra sin Krigskamerat Finn Arnessøn og slutte sig til Kong Harald umiddelbart før
Nisaa-Slaget. Den nævner intet om at han skulde have hjulpet Sven til at undkomme fra dette Slag, og
omtaler heller ikke Karl Hallandsfar. Efter Haralds Tilbagekomst til Norge lader den ham drage til Nidaros,
efter først at have indbudt Haakon til sig, som ogsaa siden kommer, og bliver modtagen med store
Æres-beviisninger. Den lader Kongen selv tilbyde ham Ragnhilds Haand, og, da hun gjør Vanskeligheder ved
at egte en «utigin» Mand, overtale hende til at give sit Samtykke ved at forpligte sig til at give
Haakon Jarlsnavn. Saaledes kommer da Giftermaalet istand efter Julen, og Haakon rejser hjem med Ragnhild.
Den følgende Juul (altsaa 1063—1064) rejser han til Kongen for at forlange Jarlsnavnet, men møder
Udflugter og Afslag, og forbereder derfor sin Afrejse, som ovenfor beskrevet; han dræber derpaa den
kongelige Aarmand, og drager bort; Harald inddrager hans Ejendomme, men naar Kongen er borte, kommer
han tilbage, dræber de Mænd, han har sat til at bestyre dem, brænder Gaardene op, og drager til Kong
Sven, af hvem han udsendes mod Aasmund, kæmper med ham og dræber ham, saaledes som ovenfor
beskrevet, og bliver Jarl i Halland, hvorfra han, som det heder, herjede om Sommeren, naar Harald var
nordenfjelds. Derpaa, siges der, sluttede Kongen Fred i det tredie Aar efter Nisaa-Slaget, altsaa 1065.
Om Kongens forsøgte Overfald paa Haakon tales ikke et Ord. Den anden Bearbejdelse lader, som oven
omtalt, Haakon faa Løfte om Ragnhilds Haand af Finn Arnessøn, soin en Forsoning for Einars Drab
(Harald Haardraades Saga Cap. 65, Snorre Cap. 47, 48), lader Haakon drage misfornøjet af Landet, fordi

18 — Munch: Det norske Folks Historie. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free