Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
> HARALD HAARDRAADE
27. Haralds Uenighed med Optændingerne. Fredsslutning med Kong Sven.
Haakon Ivarssøns Naboskab i Halland maatte være Kong Harald saa meget
mere farligt, som den slette Forstaaelse, der lige siden hans første Optræden i
Landet havde hersket mellem ham og Oplændingerne, især de sydligere, nu truede
at bryde ud i aabenbar Opstand. Som den første Aarsag dertil nævnes i enkelte
Sagaer, at Harald ej vilde lade Oplændingerne nyde godt af de store Friheder
med Hensyn til Skatter og Udredsler, som Olaf den hellige skulde have tilstaaet
dem efter Sejren ved Nesje, til Belønning fordi de havde hjulpet ham mod Svein
Jarl, og hvorved de i mange Stykker fik meget forud for Norges øvrige Indbyggere,
hvilket Harald ansaa for utilbørligt, da han vilde at Kongens Rettighed skulde
være eens over det hele Land, og at een og samme Herkomst ogsaa over det hele
Giftermaalet strandede paa Ragnhilds Vægring ved at egte en «utigin» Mand, og Haralds Vægring ved
at ophøje ham til Jarl, saa længe Orm Jarl levede (Harald Haardraades Saga Cap. 57, Snorre Cap. 49);
den lader ham derpaa drage til Kong Sven, blive udnævnt til dennes Landværnsmand mod Vender og
Kurer o. s. v., og dræbe Aasmund, hvilket bringer ham paa en uvenskabelig Fod med Sven, saa at han
atter vender tilbage til Norge, forliger sig med Harald, og nu, siden Orm Jarl er død, baade udnævnes
til Jarl paa Oplandene og faar Ragnhild til Egte (Harald Haardraades Saga Cap. 68, Snorre Cap. 50,
51, 52). Den lader Haakon nu som Haralds Jarl ledsage ham til Nisaa og deeltage i Slaget, hvorfra han
hjelper den under Navnet Vandraad formummede Sven til at flygte. Den lader Harald tilbringe Vintren
efter Slaget (1062—63) ej, som Morkinskinna, i Nidaros, men i Oslo, hvor han ud paa Vaaren faar vide
at Haakon har hjulpet Sven til at undkomme, og derfor strax søger at overfalde ham, men forgjæves,
hvorimod Haakon flygter til Kong Steenkil i Sverige, vender siden tilbage til Oplandene, medens Harald
er nordenfjelds, begiver sig atter til Steenkil, af hvem han forlenes med Vermeland, og gjør derfra et
nyt Besøg til Raumarike om Vintren (1063—64) for at hæve sine Skatter, medens Harald residerer i
Oslo, og forgjæves søger at faa Skat af Oplandene (Harald Haardraades Saga Cap. 77—87, Snorre Cap.
63—72). Derpaa tales om Fredsslutningen, Vaar eller Sommer 1064 (Harald Haardraades Saga Cap. 88,
Snorre Cap. 73). Der tales ikke et Ord om, at Haakon nu kom tilbage til Danmark, lige saa lidet som
at Sven gjorde ham til Jarl. Begge disse Fremstillinger ere saa forskjellige, at de umuligt kunne bestaa
ved Siden af hinanden, og man skulde derfor efter Kritikens strenge Regler holde sig ubetinget til den
ene, forkastende den anden. Dette lader sig dog her ikke gjøre, da det er øjensynligt, at den ene er
rigtig i eet, den anden i et andet, saa at man altsaa nødvendigviis saa vidt muligt maa kombinere begge,
saaledes som det her skal vises. At Morkinskinnas Fremstilling i Hovedsagen maa have Fortrinet, og
lægges til Grund, synes utvivlsomt af følgende Aarsager: a) var Ragnhild for ung til at egte Haakon, eller
sætte ham noget bestemt Vilkaar, i Aarene 1050—1052, som ovenfor viist; b) var Aasmund, som det
ligeledes er viist, for ung til at optræde som Kriger og Urostifter i 1050—52; c) viser Saxos Vidnesbyrd,
at Haakon ej som Jarl ledsagede Harald til Nisaa, men at han virkelig mod Forvæntning der kom ham
til Hjelp, saaledes som Morkinskinna siger; d) lader i det mindste Morkinskinna Aasmund selv før Slaget
ved Slien tale om Nisaa-Slaget som forbiganget; e) lader — hvad der især er af Vegt — Hrokkinskinna,
Hryggjarstykke og Snorre selv Erling skakke senere udtrykkeligen sige til Kong Valdemar, at Sven
Ulfssøn udnævnte baade Finn Arnessøn og Haakon Ivarssøn til Jarler i Halland (Magnus Erlingssøns Saga
Cap. 21, Snorre Cap. 30), ved hvilket Udsagn disse Sagabearbejdelser modsige deres egen tidligere
Fortælling, men bekræfte Morkinskinnas; f) viser ogsaa den Omstændighed, at Haakons Æt kom til stor
Anseelse i Danmark (se nedenfor), at han maa have haft Tilhold der, ej mindre end i Sverige; g) er det
højst sandsynligt, at Haakons danske Jarletitel har forledet andre Sagabearbejdere til at antage, at han
var Jarl i Norge, især da de Sagaer, der omtale dette, intet nævne om hans Ophøjelse til dansk Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
