Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS TILBAGETOG
273
sig en Frænde af Kodraan, ved Navn Thormod. Thormods Moder Jorunn var
en Systerdatter af Gudmund den mægtige, Kodraans Fader, og saaledes Kodraans
Syskendebarn. Thormod var kun et Aar gammel, da Kodraan blev dræbt, og
havde saaledes aldrig seet Hall, da denne kort efter rejste udenlands; han vidste
ikke engang af, at han befandt sig i Hæren. Men da Kodraans Drab havde gjort
megen Opsigt, og Eyjulf saa vel som de øvrige Madrevallinger ikke fandt at de
havde faaet Erstatning nok, ansaa enhver af dem sig forpligtet til at dræbe Hall,
hvor de traf ham. Magnus’s Skib laa yderst i Vaagen og nærmest til at sejle ud,
Kongens derimod inderst. Da der kun var et lidet Stykke tilbage at hugge op,
kom Hall løbende og gav sig til at hugge med saa stor Ivrighed, at en af de
Omstaaende udbrød: «ingen er dog flinkere end Hall Kodraansbane!» Da Thormod
hørte dette fra Magnus’s Skib, sprang han strax ned paa Isen, løb hen til Hall,
og hug ham Banehug. Strax stimlede saa mange til, at Isen brast under dem:
i den Forvirring, som herved opstod, da enhver havde nok at gjøre med at frelse
sit Liv, kom Thormod op igjen i Skibet, og da nu ogsaa Vaagen var aaben, gav
Magnus strax Befaling til at lægge ud, sejlede af sted saa hastigt han kunde, og
lod Thormod, da han lagde til Havn om Aftenen, gjemme sig i en nærliggende
Skov. Da Kongen fik Drabet at vide, blev han meget opbragt, men da hans Skib
laa inderst, kunde han ikke indhente Magnus, førend han allerede var kommen
i Havn og Thormod bragt tilside. Han fordrede at Magnus skulde udlevere ham,
ja truede endog at angribe sin egen Søn, da denne vægrede sig og tilbød Bod for
Thormod: dog fik deres fælles Venner omsider bilagt Trætten. Thormod slåp
derfra med Livet, og Magnus skaffede ham ud af Landet til Danmark, hvorfra
han siden rejste til Constantinopel og tog Tjeneste blandt Væringerne1.
Harald tog Vejen fra Væneren ud igjennem Gaut-Elven, og skal paa Farten
gjennem denne have mistet nogle Folk, som rammedes af Skud fra Gauterne,
der samlede sig paa den østre Bred2. Fra Elven styrede han tilbage til Oslo, og
drog derfra strax med en stor Hær op paa Raumarike, for at holde en streng
Tugtelse over Indbyggerne, der ej alene havde negtet at betale ham Skat, men
og, som han sagde, gjort Stempling med hans Fiender, og understøttet disse.
Han foor haardt, ja endog grusomt frem. Bønderne søgte vel først at gjøre Mod-
1 Harald Haardraades Saga Cap. 90, Snorre Cap. 75, Ljosvetningasaga Cap. 22—30. Om Thormod
fortælles der i de vidtløftigere Kongesagaer, at da han vilde tage Tjeneste hos Kejseren i Myklegaard,
fandt denne ham at være for liden af Væxt, men fik engang see, at han med et eneste Hug skilte
Hovedet paa en Tyr fra Kroppen, og antog ham da strax, idet han sagde: «denne Mand kan nok gjøre
andre store Hug, end paa Kvæg alene».
2 Dette angives i Morkinskinna, som her nævner «Elven», hvilket vel skal betegne «Gaut-Elven».
Usandsynligt var det imidlertid ej fra Morkinskinnas Bearbejders Standpunkt, at Harald ogsaa havde
taget Tilbagevejen gjennem Vrangselven og Glommen, og paa denne Maade kom til Raumarike.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
