Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS STRAFFEDOM OVER OPLÆNDINGERNE 275
uden Hensyn til de allerede i lang Tid bestaaende Forhold. Uagtet Sagnet kun
meddeles i de vidtløftigere Kongesagaer, har det dog intet utroværdigt ved sig,
og om det end maaskee i et eller andet kan indeholde nogen Overdrivelse, synes
det dog i det Væsentlige at medføre Sandhed: i alle Fald er det neppe stort over
hundrede Aar yngre end Haralds Tid1, og viser, hvilket Indtryk hans Rejse havde
efterladt paa de nærmeste Generationer. Der var en Mand paa Oplandene, som
hed Ulf den audge (rige), og som i Sandhed fortjente dette Tilnavn, da han ejede
ikke færre end 14 eller 15 Gaarde. Hans Kone ønskede, at han skulde indbyde
Harald til Gjestebud hos sig, som saa mange andre mægtige Mænd gjorde; og
uagtet Ulf havde mange Betænkeligheder derved, saasom han kjendte Kongens
Havesyge, der sikkert vilde vækkes ved Synet af alle hans Rigdomme, føjede
han dog tilsidst sin Kone deri, og indbød Kongen til sig, medens han var hos den
oven omtalte Bonde, saaledes at han fra denne skulde begive sig umiddelbart
til ham. Kongen lovede det. Imidlertid gjorde Ulf store Forberedelser. Paa
den bestemte Dag kom Kongen, og fandt alt indrettet paa det herligste, baade
Hallen selv, Bordtøjet og Drikkekarrene, saa at intet manglede af hvad der
behøvedes til et prægtigt Gjestebud. Kongen viste sig ogsaa særdeles oprømt, og
tilbød sig endog selv at fortælle en morsom Historie til Selskabets Underholdning.
Da alle med Glæde modtoge dette Tilbud, og kaldte det en stor Ære for Gildet, at
en Mand som han, vilde bidrage til Morskaben, begyndte han at fortælle hvad
han kaldte sin lille Stump, saaledes som følger. «Sigurd Rise hed en af Harald
Haarfagres Sønner. Hans Søn hed Halfdan, og han havde en Jarl, der ligeledes
hed Halfdan. Derforuden havde han en Træl ved Navn Almstein, hvis Æt ingen
kjendte, en stor, sterk og dygtig Mand. Kong Sigurd, Halfdan Jarl og Almstein
vare jevnaldrende og havde været Legekamerater i deres Barndom. Sigurd og
Jarlen havde desuden indgaaet Fostbrødrelag med hinanden. Da Sigurd laa paa
sit Yderste, kaldte han Halfdan Jarl til sig, og bad ham for det Venskabs og
Fostbroderskabs Skyld, der var imellem dem, at hjelpe hans Søn med at styre
og forsvare Riget. Halfdan lovede det, og holdt ogsaa ærligt sit Løfte, da Kongen
var død. Almstein tilbød sig nu at inddrive og oppebære de kongelige Indtægter
for tre Aar, og saa vel paa Grund af det fortrolige Forhold, hvori han havde staaet
til den afdøde Konge, der aldrig havde behandlet ham som de øvrige Trælle, som
formedelst hans bekjendte Duelighed, overdrog Halfdan Jarl ham dette Hverv.
Men fra den Tid af fik Kong Halfdan kun lidet af sine Indtægter, medens Almstein
derimod brugte dem til sin egen Fordeel, sejlede til fremmede Lande, drev en
1 Morkinskinna, hvori Fortællingen staar, er selv neppe meget yngre end 1220, og viser sig dog at
være Afskrift af en ældre Kodex, der sandsynligviis allerede var nedskreven omkring 1170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
