Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GODWINESSØNS MAGT I ENGLAND
277
Kongenavn, og din Farfader fik Kjortelen, kom ogsaa Mødrene til hans Børn,
og blev det da dømt, at alle Børnene og deres Efterkommere skulde bære
samme Slags Dragt. Idet samme lod Harald en hvid Kjortel lægge frem for
Ulf, og sagde:
Kjender du denne Kjortel,
Kongen en Ko er du skyldig;
en fuldvoxen Oxe
er du ham ogsaa skyldig;
fedede Gjæs og Grise
er du ham ogsaa skyldig;
Børn og alt hvad du ejer
er du ham ogsaa skyldig.
Ja, tilføjede Kongen:
slette Streger nu spørges,
selv du dig Kongen skylder.
Tag altsaa nu Kjortelen, som dine Forfædre bare, og dermed saavel deres
Navn som deres Ret». Ulf blev forfærdet over den uvæntede Slutning paa Kongens
Fortælling, og vidste ikke, om han skulde modtage Kjortlen eller ej. Men hans
Kone og hendes Frænder bade Kongen at skjenke ham Naade, og fritage ham
for den skrækkelige Ydmygelse at blive gjort til Træl. Og Kongen gav omsider
efter, og tillod ham at være Frimand som før; han lod ham ogsaa beholde een
Gaard af alle dem, han hidtil havde ejet. Men de øvrige Gaarde, hans Indbo og
Kostbarheder tog Kongen i Besiddelse, saa at Ulfs ængstelige Anelser om at
Kongens Besøg ej vilde bekomme ham vel, gik ganske i Opfyldelse1.
29. Eng elsk-nor dmanniske Anliggender. Tostig Godwinessøn hos Kong Harald.
Imidlertid forberededes i Vesten de Begivenheder, der her ved en, om end
nødtvungen, dog ikke desmindre fuldstændig Sammensmeltning af norske Vikingers
Efterkommere med den ældre angliske Befolkning, skulde grunde et
Verdens-monarchi, hvis Storhed, som ingen i hine Tider forudsaa, nu noksom viser sig
1 Harald Haardraades Saga Cap. 92—95, Morkinskinna fol. 10. a., 11. b. Hvad der i denne Fortælling
ved første Øjekast viser sig som aabenbar urigtigt, er Sigurd Rises og Sønnen Halfdans Fremtræden som
mægtige og uafhængige Konger. At de førte Kongenavn, er vist nok, siden Halfdans Søn Sigurd Syr
ogsaa kaldtes Konge, men det foregivne Rige havde kun lidet at betyde, og man kan være forvisset om
at de ej havde Jarler under sig. Men jo mindre deres Magt antages at være, og jo mere deres Kongedom
synker ned til en blot Titel, desto rimeligere bliver i sig selv Fortællingen om at det kunde lykkes
Alm-stein at træde i Halfdans Sted og tilegne sig hans Kongenavn. Thi naar dette mestendeels gjaldt private
Godser med deres paaboende Lej lændinger, bliver det tænkeligt; medens neppe engang et enkelt Fylkes
fribaarne Indbyggere vilde have taalt det. Eet er dog, hvad Harald fortalte, og et andet, hvad der virkelig
var Tilfældet. Der er intet usandsynligt i at Harald har givet en saadan Fortælling til bedste.
19 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
