Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GODWINESSØNS MAGT I ENGLAND 283
Sønners Hensigt. Tostig maatte saaledes aabenbart være Harald langt mere
ivejen end disse, isærdeleshed da Tostig ved sit Egteskab med Judith af Flandern
var besvogret med Villjam af Normandie, der var gift med hendes Syster Mathilde,
et Svogerskab, der efter de sidst forefaldne Begivenheder ej kunde andet end gjøre
ham mistænkelig. Vi see ogsaa Tostig, fra det Øjeblik, han forlod England, at
optræde som Haralds svorne Fiende. Det er ikke usandsynligt, at Tostig, som
kort efter sin Ankomst til Flandern begav sig til St. Omer1, allerede strax gjorde
et Besøg hos Villjam, og aftalte Planer med ham mod Harald, hvis Giftermaal
tilstrækkeligt lagde for Dagen, at han ikke agtede at holde den Ed, han Aaret
forud havde svoret2. Derpaa fik man end større Bestyrkelse, da Kong Edward
døde i Westminster den 5te Januar 1066, efter, som det hed, at have udnævnt
Harald til sin Efterfølger. Thi allerede Dagen efter, da Kongens Ligbegængelse
var tilendebragt, blev Harald tagen til Konge af de forsamlede Magnater, og
kronet af Erkebiskoppen af York, uden mindste Hensyn til hiin Ed3. Han tiltraadte
ogsaa strax Regjeringen, og udviklede en Dygtighed, Kraft og Omhyggelighed
for Landets Opkomst, som endog de ham fiendtligt sindede Historieskrivere ej
kunne andet end anerkjende, og som derfor i kort Tid gjorde ham almindelig æret
og yndet.
Da Tostig fik Broderens Ophøjelse paa Kongetronen at vide, satte han sig
strax i Bevægelse for at vække ham Fiender. For det første synes det kun at have
været ham magtpaaliggende at faa Harald styrtet, lige meget hvo der strax blev
Englands Konge; han haabede vel, naar han først selv var gjenindsat i sine
Værdigheder og Forleninger, med Tiden at kunne tilvende sig Herredømmet. Og
navnlig synes han at have gjort sig til Agent og Underhandler for Villjam af Nordmandie.
Da denne fik Efterretningen om Edwards Død og Haralds Tronbestigelse, sendte
han strax Gesandter til Harald Godwinessøn, for at minde ham om at opfylde
sine Løfter; da Harald vægrede sig derved, sammenkaldte Villjam sine Frænder
1 Dette siges udtrykkeligt hos Florents af Worcester.
2 Villjam af Malmsbury III. 276 siger at den af Hertug Villjams Døtre, som blev forlovet med Harald,
og hvis Navn han erklærer at være glemt (Villjam af Jumiéges kalder hende, vistnok urigtigt, Adeliza),
døde førend hun var bleven giftefærdig. Dette synes enkelte at have forstaaet som om hun døde før Haralds
Giftermaal med Ælfgars Datter, men det ligger slet ikke i Ordene. At hun var meget ung, bevidnes og i
Harald Haardraades Saga Cap. 111, Snorre Cap. 78; der aftaltes, siges der, endog flere Aars Frist til
Brylluppets Afholdelse: om hun saaledes end døde efter Haralds Fald, vilde hun lige fuldt have været
mindre-aarig, derhos siges det udtrykkeligt at Harald havde fragaaet Fæstemaalet. Villjam af Jumiéges VII. 31
omtaler ogsaa Haralds Giftermaal med Ealdgidha som Løftesbrud.
3 Harald Haardraades Saga Cap. 112, Snorre Cap. 79, lade Harald ved Edwards Dødsseng bøje sig
ned til ham, og derpaa lydeligt forkynde for de omstaaende, at den døende Konge havde udnævnt ham til
sin Efterfølger. Det er højst rimeligt, at et saadant Rygte har hersket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
