Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
> HARALD HAARDRAADE
tilkjende. Det engelske Folk vidste, hvad det kunde vænte sig af ham, og
Kundskaben om Haralds Ed har siden neppe undladt hos mange ængsteligere Gemytter
at vække Betænkeligheder mod at understøtte ham.
Saaledes stode Sagerne, da Northumbrerne, som allerede længe havde været
misfornøjede med Tostig Godwinessøns haarde og voldsomme, men desuagtet
lige over for udvortes Fiender lidet kraftige Herredømme, gjorde Opstand imod
ham (Oktober 1065) medens han var fraværende hos Kongen. De fordreve eller
nedsablede hans Huuskarle, plyndrede hans Skatte i York, erklærede ham paa
et almindeligt Thing utlæg med alle hans Tilhængere, og indbøde Morkere,
Ælf-gars Søn1, til at komme og blive deres Jarl. Morkere modtog Tilbudet, og da han
understøttedes saavel af sin mægtige Broder Eadwine, som andre Tilhængere af
Leofrics Æt, kunde Tostig intet udrette imod ham, især da Harald ikke, som det
synes, gjorde nogen alvorlig Foranstaltning til at forsvare sin Broder med
Vaabenmagt, men begyndte Underhandlinger, hvis Udfald blev, at Harald selv
paa-tog sig at overbringe Kongen JNTorthumbrernes Erklæring, at de ej vilde vide af
Tostig, hvorfor ogsaa Kongen erkjendte Morkere som deres Jarl og fornyede de
dem af Knut givne Love, medens derimod Tostig med sin Hustru Judith og sine
Tilhængere flygtede over til hendes Fader, Grev Balduin af Flandern, hvor de
bleve godt modtagne2. Flere af de Annalister, der have beskrevet disse
Tildragelser, sigte ligefrem Harald som den, der af Had til sin Broder fremskyndede hans
Fald3, og saavel den Rolle, han spillede ved denne Lejlighed, som hans Giftermaal
med Eadwines og Morkeres Syster Ealdgidha4 og de følgende Begivenheder bestyrke
denne Mistanke. For Harald var det just nu, da Kong Edward ej havde saa lang
Tid tilbage at leve i, magtpaaliggende at sikre sig det mægtige leofricske Parti;
og Broderskabet, vidste han, vilde neppe afholde Tostig fra at optræde som hans
Medbejler til at vinde Kronen, hvilket derimod ej synes at have været Ælfgars
hos Vill jam den hele Vinter 1064—1065. Vore Sagaer lade Harald ligefrem rejse for at anholde om hans
Datters Haand. Det er ogsaa muligt, at han og Villjam have givet Sagen dette tilsyneladende Udseende.
Om Enkelthederne ved denne merkelige Begivenhed, og Beretningernes Afvigelser, se Lappenbergs Gesch.
Englands I. S. 525—527.
1 Vore Sagaer udgive saa vel Morkere, hvilken de kalde Morokaare eller Mørukaare, som Valthjof
Sigurdssøn, urigtigt for Harald Godwinessøns Brødre.
2 Chron. Sax. ved 1065. Florents af Worcester s. A.
8 Ordric Vitalis (Duchéne S. 492) siger ligefrem, at Harald drev Tostig i Landflygtighed, og Henrik
af Huntingdon meddeler for 1065 en Historie om deres personlige Uvenskab, hvilken egentlig tilhører deres
Barndom, se Ailreds vita Edwardi hos Twysden s. 394. Det her omtalte Rygte har rimeligviis hersket
og vedligeholdt sig i Harald Godwinessøns Broders, Tostigs Æt, og er blevet berettet Snorre af Skule Jarl.
4 Hun var den i 1064 dræbte Kong Griffiths Enke. Da Harald vendte tilbage til England 1065, kunde
han først i dette Aar egte hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
