- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
289

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOGET TIL ENGLAND BESLUTTES

289

rettet af den halv danske Harald Godwinessøn. Det bestod nu af udvalgte
Krigere fra forskjellige Lande, dog især af den saakaldte danske Tunge, allesammen
saa haandfaste og krigsvante, at det hed at een Thingmand kunde udrette mere
end tvende Nordmænd1. Dette mishagede den tapre og Kongen hengivne Ulf
Stallare meget at høre. «Hvis tvende af os skulle vige for een Thingmand», sagde
han i et Vers, som han i den Anledning kvad, «behøve Kongens Stallarer ikke at
indfinde sig i hans Stavnrum, og saadant var jeg ikke vant til at høre i min
Ungdom». Det blev ham dog ikke forundt at deeltage i Toget, thi han døde endnu
samme Vaar. Kongen følte dybt hans Savn, og udtalte det ved hans Grav i de
simple, men hjertelige Ord: «Her ligger den, som var bravest og sin Konge
huldest af alle». Udrustningerne vedbleve dog lige fuldt. Solund-Øerne udenfor
Sogn bestemtes til Samlingssted for Flaaden, thi derfra var Overfarten til
Hjaltland nærmest2.

Imidlertid rygtedes de store Forberedelser til Krig, der nu bleve drevne paa
saa mange Kanter, og det er ej at undres over, at de af bange Anelser opfyldte
Gemytter betragtede en Komet, der aller først viste sig den 24de April, som et
Varsel om de frygtelige Begivenheder, der skulde finde Sted3. Strax efter begyndte
Tostig Fiendtlighederne, idet han med saa stor en Flaade, som han havde kunnet
samle, hjemsøgte Øen Wight, og udpressede baade Penge og Levnetsmidler af
Indbyggerne. Fra Wight drog han herjende langs Kysten til Sandwich.
Imidlertid havde Harald Godwinessøn, ved Efterretningen om det paatænkte Angreb
fra Nordmandie, gjort Anstalter til at samle en saa betydelig Styrke baade til
Lands og Vands, som ingen engelsk Konge nogensinde tilforn havde bragt paa
Benene, og hastede nu til Sandwich, for at drive Tostig tilbage. Denne oppebiede
ikke hans Ankomst, men skyndte sig bort, efter at have presset saa mange af
Busse-Karlene eller Søfolkene der fra Egnen i sin Tjeneste, at han kunde bemande
60 Skibe. Med disse tog han Vejen langs Østkysten, sejlede ind i Humberen, og
herjede i Lindsey. Men her ilede Jarlerne Eadwine og Morkere til, og dreve ham

1 Det er ovenfor (S. 154) anført, at Edward Confessor ophævede Thinglidet 1050; altsaa maa Harald
have gjenoprettet det; men sandsynligviis har det nu mere antaget Charakteren af en fra forskjellige Nationer
samlet Condottiere-Skare. At det især var samlet af den «danske Tunge» siges i Morkinskinna og
Fagr-skinna. Herved forstaaes egentlig hele Norden; men paa dette Sted skulde man dog nærmest tænke paa
den dansktalende Befolkning af England selv.

2 Harald Haardraades Saga Cap. 113, 114, Snorre Cap. 82, 83, Fagrskinna Cap. 199, 200.

3 Chron. Sax. ved 1066. Kometen omtales ogsaa af Lambert af Hersfeld, med Hentydning til
Begivenhederne i England (Pertz, Mon. Hist. Germ. VII. 173), af Bernold (sammesteds S. 428), af Marianus
Scotus (sammesteds 559), hos Tighernach (O’Connor II. 306) og paa mange andre Steder. Tighernach
omtaler den vidtløftigst, vistnok som Øjevidne. «En stor Stjerne med Hale viste sig forunderligt i Luften,
Tirsdag i den lille Paaske (25de April), dens Lys var paa sit højeste næsten som Maanens; saaledes
vedblev den at lyse i 4 Dage».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free