Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
HARALD HAARDRAADE
bort. De Søfolk, der nødtvungne havde maattet tage Tjeneste hos ham,
benyttede sig af den Knibe, hvori han befandt sig, til at rømme fra ham, saa at han kun
beholdt 12 Snekker tilbage1, med hvilke han tog sin Tilflugt til Kong Mælkolm
i Skotland, der i sin Tid havde svoret sig i Fostbroderskab med ham, men, som
vi have seet, senere hen, under hans Fraværelse paa en Pilegrims-Rejse, havde
viist sig som hans Fiende. Nu modtog han dog Tostig venskabeligt, gav ham Grid,
og forsynede ham med Levnetsmidler. Aarsagen hertil er maaskee for en Deel
at søge deri, at Mælkolm ved sit Giftermaal med Orknø-Jarlernes Moder nu, om
end kun for en kort Tid, var dragen over i den nordiske Interesse, og tog det Parti,
som vi ogsaa see hans Stifsønner, med eller mod deres Vilje, at slutte sig til. Efter
dette uheldige Tog gjorde Tostig ikke paa egen Haand noget nyt Angreb paa
England, men tilbragte Sommeren i Skotland, oppebiende Kong Harald
Haard-raades Ankomst. Harald Godwinessøn havde imidlertid i Sandwich væntet
temmelig længe paa at hans Flaade kunde samles. Da dette omsider var skeet, drog
han med den til Wight, hvor han blev liggende den hele Sommer, idet han derhos
opstillede Troppe-Afdelinger langs Kysterne. Men i de første Dage af September
Maaned2 gik Forraadet paa Levnetsmidler op, saa at det var umuligt at holde
Flaaden samlet. Kongen maatte derfor give Besætningen Hjemlov, og drog over
Land til London, hvorhen han ogsaa lod Skibene bringe, men en Deel af disse
forliste undervejs3.
30. Harald Haardraades Tog til England. Hans Nederlag og Fald
ved Stanford Bro.
Kong Harald Haardraade havde imidlertid tilendebragt sine Udrustninger og,
som det heder, faaet saa udsøgt en Hær samlet, som aldrig enten før eller siden
er udgaaen fra Norge4, kun maaskee med Undtagelse af den, Kong Haakon
Haakons-søn henved to hundrede Aar senere førte til Skotland. Blandt de anseede Mænd,
som fulgte med, nævnes først og fremst Kongens Svoger Eystein Orre af Giske,
hvilken han yndede meest af alle Lendermændene, og hvem han nu ogsaa havde
1 Det synes heraf, som om Tostig ej alene havde taget Søfolkene selv, men ogsaa de Skibe, paa
hvilke de befandt sig.
2 Chron. Sax. nævner udtrykkeligt Mariæ Fødsel eller 8de September. 3 Chron. Sax. ved 106G.
4 Dette siges udtrykkeligt saavel i Morkinskinna som i Fagrskinna Cap. 201. Men da de begge
ere skrevne førend Haakon Haakonssøn gjorde sit store Vesterhavstog i 1263, kan der fra Nedskriverens
Side ikke være Tale om nogen Sammenligning med dette, kim med Magnus Barfods tvende Tog, og Sigurd
Jorsalafarers Tog til det hellige Land. I Knytlingasaga Cap. 41 lægges der ogsaa Olaf Kyrre, Haralds Søn,
de Ord i Munden, «at da Kong Harald drog fra Landet, sagde Almuen, at aldrig havde en vældigere Hær
udrustet sig fra Norge til et eneste Tog».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
