Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
HARALD HAARDRAADE
Maria og Ingegerd blive tilbage paa Orknø, og styrede sydefter langs Skotlands
Østkyst, til Northumberland, hvilket det først og fremst var hans Hensigt at
underkaste sig. Ved Tyneflodens Udløb forenede Tostig sig med ham og hyldede
ham som sin Lensherre1 (omkring 10 Septbr.)2. Derpaa gjorde de i Forening
Landgang paa Kysten af Cleveland — saa kaldtes Strøget søndenfor Tees — og tvang
Indbyggerne, der ej vovede at gjøre ham Modstand, til at betale Skat og stille
Gisler. Siden angreb de Scarborough, hvis Borgere søgte at forsvare sig; men
Nordmændene bestege en Klippe lige bag Byen, og slyngede derfra brændende
Træstykker ned paa Husene, som kom i Brand: da maatte Staden overgive sig
og Indbyggerne sværge Troskabseed. Paa samme Maade vedblev Harald at
underkaste sig Kyst-Egnene lige til Humberen. Ved Holderness havde endeel af
Indbyggerne samlet sig, og søgte at gjøre ham Modstand, men bleve snart
adsplittede, hvorefter Harald med hele Flaaden sejlede opad Ouse mod York3, og lagde
til ved Riccal4, omtrent 8 engelske eller noget over een norsk Miil søndenfor Byen.
Herfra fortsatte han Vejen til Lands, langs Elven. Jarlerne Morkere og Eadwine,
der laa med en betydelig Hær i York, ilede ham imøde, men traf ham allerede ved
Fulford, neppe to engelske Mile fra Staden5. Harald fylkede strax sin Hær saaledes
at han med den venstre og sterkeste, Fløj støttede sig til Elven, med den anden,
der var svagere, til et Morads med et Dige fuldt af Vand. Jarlerne angreb først
denne Fløj, der maatte vige. De troede sig allerede visse paa Sejren og forfulgte
de flygtende Nordmænd, da Harald, som stod paa venstre Fløj, lod blæse til Angreb
og med sit Banner Landeyda i Spidsen gjorde et saa vældigt Anfald paa Jarlernes
Hær, at denne ikke formaaede at holde Stand, men adspredte sig i vild Flugt,
deels langs med Aaen, deels til Diget, hvor en Mængde druknede og skulle have
skibene har maaskee den hele Flaade udgjort henved 1000 Skibe. Det bør her bemerkes, at allerede Chron.
Sax., og efter det de fleste andre engelske og nordmanniske Skrifter, der handle om disse Begivenheder,
giver Harald, Norges Konge, Tilnavnet hårfagra. Det er, som man seer, en Forvexling af hans Stamfaders
Tilnavn med hans eget, haröråöi; men man maa heraf kunne slutte, at Mindet om Harald Haarfagre paa
den Tid endnu har levet i England.
1 Saaledes Chron. Sax.
1 Chron. Sax. siger udtrykkeligt, at Harald Godwinessøn gav sine Folk Hjemlov fra Sandwich d.
8 Sept.; at da Skibene vare komne hjem, altsaa et Par Dage efter, kom Harald, Norges Konge, til Tyne.
Ogsaa Marianus Scotus henfører Haralds Ankomst til September.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 87, Fagrskinna Cap. 202.
4 Florents af Worcester, Mon. hist. Br. S. 614, Sim. af Durham S. 199.
5 Simeon af Durham, 1. c. Vore egne Sagaer nævne i Stedet for Eadwine altid Valthjof, der dog ej
var Morkeres Broder, men derimod en Søn af Sigurd Jarl. Der anføres endog et Vers af et Kvad, kaldet
Har aidssti Jcka, som synes at være samtidigt med Begivenhederne, hvori Valthjofs Krigere omtales som
faldne i Slaget. Maaskee Valthjof har været med som en af de underordnede Befalingsmænd. Men
Nordmændene maa dog have forvexlet ham med Eadwine, siden de udgive ham for Morkeres Broder. At de
begge ligeledes udgives for Sønner af Godwine, er ovenfor nævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
