Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SEJRER VED FULFORD
295
ligget saa tykt over hinanden, at Nordmændene kunde gaa tørskoede over Sumpen1.
Blandt de faldne regnede Nordmændene Morkere selv, og Skalden Stein
Herdise-søn taler udtrykkeligt i sit Kvad om, at Dynger af Liig laa over den unge Morkere.
Sandsynligviis har han af de øvrige Flygtende været revet med ud i Sumpen,
men er siden undkommen uden Nordmændenes Vidende2. (Onsdag d. 20 Sept.)3.
Englænderne flygtede til York, forfulgte af Harald lige til Stadens Mure,
udenfor hvilke ogsaa en Mængde Englændere maatte bide i Græsset, saa at en samtidig
Forfatter i Alt angiver deres Tab paa denne Dag til 1000 Lægmænd og 100
Gejstlige4. Endnu 300 Aar efter paaviste man Stedet, hvor denne Kamp havde staaet5.
Harald underkastede sig nu de nærmeste Her eder, og lejrede sig ved Stanford
Bro, der omtrent en norsk Miil eller 7 engelske Mile østenfor York gaar over den
til Ouse løbende Aa Derwent. Her, synes det, var det allerede aftalt at
Befuldmægtigede fra det hele Shire skulde møde frem med Gisler, da Sendebud fra
Staden York paa deres Medborgeres Vegne tilbøde Kapitulation. Harald berammede
da et Møde for at underhandle derom til Søndagen den 24de, begav sig til denne
Tid med Hæren til York, og holdt, som det heder, Thing med Borgerne lige udenfor
Staden. Paa dette Thing erkjendte Indbyggerne ham for deres Herre, forbandt
sig til at skaffe en Mængde Levnetsmidler for Hæren og til Pant paa deres
Troskab at stille 500 Gisler, opnævnte af Tostig, der som Landskabets forhenværende
Jarl vidste god Besked om, hvilke der var de fornemste Mænd, som det meest
kom an paa at sikre sig6. Tostigs tidligere Løfte, at hans Venner og Tilhængere
vilde forene sig med Harald, gik nu, da de ikke længere havde Morkere og Eadwine
at frygte for, i Opfyldelse, og hans Hær skal derved have faaet en betydelig
Tilvæxt, ligesom det vel ogsaa fornemmelig skyldtes Tostigs Parti, at York saa snart
kapitulerede; dog synes ogsaa List og Forstillelse at have været med i Spillet,
efter hvad det siden viste sig. Harald og Tostig toge nu Staden formelig i
Besiddelse7, og optraadte ganske som Herrer over Northumberland. Der tilsagdes et
Thing i Staden til den næste Dags Morgen, paa hvilket Harald skulde udnævne
1 Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 88, Fagrskinna Cap. 202.
* Chron. Sax. og andre engelske Annalister fortælle ogsaa at mange druknede.
3 Dagen angives eens saavel hos de engelske Annalister, som i vore Sagaer.
4 Marianus Scotus, hos Pertz, VII. 559. Her siges i Korthed at Harald dræbte det angivne Antal
Verdslige og Gejstlige i York; og dette er urigtigt forklaret som om han anstillede et Blodbad i Staden,
medens Marianus dermed aabenbart kim sigter til Slaget ved Fulford og Forfølgelsen lige under Yorks
Mure.
6 Bromton, hos Twysden, S. 959.
8 Harald Haardraades Saga Cap. 116, Snorre Cap. 89, Fagrskinna Cap. 203.
7 Chron. Sax. siger udtrykkeligt, at Harald og Tostig selv vare inde i York. Vore Sagaer derimod
udtrykke sig, som om de umiddelbart efter Thinget udenfor Byen vendte tilbage til Skibene. Men Chron.
Sax., der her er at ansee som samtidigt, maa have Fortrinnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
