Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
HARALD HAARDRAADE
Fald, lod dem dog glemme al Mødighed: de satte saa voldsomt ind paa
Englænderne, at en Mængde af disse faldt, og de øvrige vare nær ved at tage Flugten.
Denne sidste hidsige Kamp kaldte man siden efter Eystein Orre, som da anførte
Nordmændene, Orre-Riden. Men i deres Iver glemte de endog at forsvare sig med
Skjoldene; deres Træthed af den lange og forhastede Marsch undlod ikke i
Længden at blive følelig, saa at de ikke engang orkede at bære de tunge Ringbrynjer,
men kastede dem af. Englændernes Sverd og Spyd anrettede derfor stor
Ødelæggelse iblandt dem, ja mange af dem skulle endog være omkomne af Mødighed,
uden at være rammede af noget fiendtligt Vaaben. Da faldt omsider Eystein Orre
med Størstedelen af sin Skare, og næsten alle de norske Høvdinger. Kampen
havde nu, med hine tvende Mellemrum, varet lige fra Formiddagen indtil ud paa
Eftermiddagen1. De tilbageblevne Nordmænd flygtede, heftigt forfulgte af
Englænderne, som nedlagde mange af dem paa Flugten, og dreve endeel ud i Derwent,
hvor de druknede. Dog have de engelske Annaler opbevaret Mindet om en
tapper Nordmand — hans Navn angives ej — der, som det synes, endnu før den
egentlige Orre-Rid begyndte, eller i alle Fald før Eysteins Fald, ene forsvarede Broen
mod den fremrykkende engelske Hær, og saaledes en Stund holdt den op; de
engelske Pile og Kastespyd formaaede intet mod hans gode Ringbrynje, og enhver,
der vovede sig nærmere, faldt for hans sterke Arm; af Beundring for hans
Tapperhed og Styrke tilbød man ham Grid, men han lo haanligt dertil, fortsatte sit
heltemodige Forsvar, ligetil Kl. 3 om Eftermiddagen, og fældte i alt 40 Fiender, indtil
det lykkedes en Englænder ubemerket at komme i en Baad, ro under Broen, og
nedenfra at gjennembore ham under Ringbrynjen2. Efter Høvdingernes Fald
var Løsenet for de overvundne Nordmænd alene at frelse sig som man bedst kunde,
og de adspredte sig til alle Kanter, idet hver for sig, benyttende sig af den
indtrædende Skumring, snarest muligt søgte at komme til Skibene. Der fortælles navnlig
om Styrkaar Stallare, en flink og dygtig Mand, at han havde faaet fat paa en Hest,
og red afsted til Skibene, med Sverd i Haand, men uden anden Beklædning end sin
Skjorte og Hjelm, da han under Kampens Hede havde afført sig de øvrige
Klædningsstykker. I den kolde September-Aften, hvis Kjølighed end mere forøgedes ved
en heftig Vind som begyndte at blæse, følte han sig gjennemiisnet, og da han tilfæl-
1 Harald Haardraades Saga Cap. 118, 119, Snorre Cap. 93—98, Fagrskinna Cap. 205—209,
Morkin-skinna fol. 19. a. b. Ogsaa i Chron. Sax. staar der, at man kæmpede længe om Dagen og meget heftigt.
2 Denne Begivenhed fortælles allerførst af Villjam af Malmsbury (II. 228), som dog ikke lader ham
dræbes paa den oven angivne Maade, men ved et af en af Kongens Ledsagere heldigt kastet Spyd. Den næste
Forfatter, der fortæller derom, er Henrik af Huntingdon (Mon. hist. Br. I. 762) saaledes som ovenfor. Han
beskriver Kampen, neppe rigtigt, som om Kongen og Tostig først faldt efter at Nordmændene havde
trukket sig tilbage over Derwent. Endelig er Beretningen optagen i den ellers gode Kodex C af Chron. Sax.,
men med en Haand og i et Sprog fra det 12te Aarhundrede, maaskee endog yngre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
