Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
HARALD HAARDRAADE
mindste Hinder1. Villjam forskandsede sig ved Hastings, og holdt sig stille her i
en fjorten Dages Tid, medens hans Krigere herjede Omegnen, skjønt, som det
heder, mod hans udtrykkelige Befaling. Imidlertid var Harald Godwinessøn
kommen til London, og havde ladet udgaa almindeligt Opbud, ifølge hvilket en
heel Deel Krigere samlede sig til hans Banner, skjønt ikke saa mange, som han
havde gjort Regning paa, deels fordi Tiden var knap, deels ogsaa fordi den Eed,
han havde svoret Villjam, hos Mange vakte Betænkeligheder om Retmæssigheden
af hans Sag. Saaledes holdt hans Svogere Morkere og Eadwine sig tilbage; hans
egen Syster, Enkedronningen Eadgidhe, misbilligede Kampen, og hans Broder
Gyrdh, der for øvrigt tappert stod ham bi, røbede ligeledes sin Ængstelse. Villjam
lod Harald foreslaa en fredelig Overeenskomst, der paa det nærmeste svarede til
deres forrige Aftale, nemlig at Harald skulde afstaa ham Kongetitlen og
Herredømmet over England imod at han selv som Villjams Vasall skulde faa
Northum-berland og Gyrdh Godwines forrige Besiddelser i Westsex og Sussex; men Harald
bortviste med Vrede dette Forslag, saa vel som de øvrige, Villjam derefter gjorde
ham, nemlig at lade en Tvekamp mellem dem begge afgjøre, hvo der skulde være
Englands Konge, eller at lade Pave Alexander dømme mellem dem, eller endelig
at lade Sagen komme an paa begge Folks egen Kjendelse, efter engelsk eller
nord-mannisk Ret. Iilsomt rykkede Harald imod Nordmannerne, især fremskyndet
ved Efterretningerne om de Ødelæggelser, de anstillede, idet han deels ønskede at
hindre disse, deels haabede at kunne komme uforvarende over Villjam, naar
en stor Deel af dennes Hær havde adspredt sig paa Strejftog. Han sendte
derhos en Flaade af 700 Skibe — de fleste have dog vistnok kun været meget smaa
— til Havnene ved Kanalen, for at afskære Villjam Tilbagetoget. Da han om
Aftenen den 13de Oktober ankom til Højderne ovenfor Hastings2, var virkelig
1 Landstigningen maa, som det i Hearnes Udgave af Villjam af Malmsbury er viist i en Note til III.
Cap. 249 (S. 412) have fundet Sted paa forskjellige Punkter af Kysten mellem Bexhill og Winchelsea.
Hastings kaldes i Chron. Sax. Hastingas, Hästingaceaster, Hästingaport; dette sidste er i alle vore Sagaer
fordrejet til Helsingjaport. — Saa vel Harald Haardraades Saga Cap. 120 som Snorre Cap. 99 har en
Fortælling om, hvorledes Villjam, den Dag da han red ned til sine Skibe for at tiltræde Toget, mødte sin Hustru,
der søgte at faa ham fra denne Bestemmelse, men at han i Vrede stødte til hende med sin Hæl, saa at
Sporen gik ind i Brystet paa hende og dræbte hende. Dette er aabenbart det samme Sagn, som meddeles i
Chronicon Turonense (Bouquet XI. S. 348), men paa en ikke fuldt saa urimelig Maade og i en anden
Forbindelse, nemlig at da Villjam friede til Mathilde af Flandern, Balduins Datter, og Balduin selv ivrigt
talte hans Sag, svarede him haardnakket, at him ingen Bastard vilde have til Mand, indtil Villjam selv
red imod hende, da him vendte tilbage fra Kirken, og mishandlede hende saaledes med Næver, Hæle og
Sporer, at hun maatte bringes til Sængs; men da sagde hun ogsaa, at hun ingen anden Mand vilde have,
end Villjam.
2 Ordrik nævner oftere «Senlac» som det gamle Navn paa Stedet, hvor Slaget holdtes. Navnet er
noget besynderligt, da det i sin Form mere stemmer med sydfranske, end med engelske Navne. Dog kunde
man vel tænke sig det sammensat af «sin» (vedholdende) og «låc» (Leg). Den paa dette Sted bedste Kodex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
