Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILLJAM AF NORDMANDIE ENGLANDS KONGE 309
Efterkommere, som her fandt et andet Hjem, og i hvis særegne Institutioner,
Sæder og Skikke man gjennem alle senere Forandringer og Tillempninger dog
finder tydelige Spor af den oprindelige norske Nationalitet1. Det maa derfor
betragtes som en synderlig og betydningsfuld Tilskikkelse, at norske Krigere og
en norsk Konge ved deres Tapperhed og med Opofrelse af deres eget Liv skulde
bidrage til denne Omvæltning, der ved at forynge Englands Kraft og begrunde
dets fremtidige Vælde, har udøvet en Indflydelse, ej alene paa Europas, men paa
hele Jordens fremtidige Skjebne, som ingen lignende Begivenhed enten før eller
siden har haft.
31. Kong Haralds Gharakteer. Livet ved hans Hof.
Da Harald Haardraade faldt ved Stanford Bro, var han kun 51 Aar gammel,
men havde dog naaet en Alder, som alene meget faa af Harald Haarfagres
Efterkommere paa Norges Trone enten før eller siden bragte det til at opleve. Han var
endnu ved sin fulde Kraft og Rørighed, om end hans Haardførhed nu var mindre,
end i tidligere Dage2. Om hans Udvortes have vi allerede ovenfor talt; han
beskrives i sin modnere Alder fremdeles som smuk af Aasyn og med en majestætisk
Holdning, hvortil vel hans usædvanlige Højde for en stor Deel har bidraget. Han
havde lyst Haar og Skjeg, bar Hageskjegget kort, men lange Knebelsbarter;
paa ham, ligesom paa Magnus den gode, skal det ene Øjenbryn have staaet lidt
højere end det andet; hans Hænder og Fødder vare store, men vel proportionerede.
Hans Tapperhed og Klogskab nød fortjent Anerkjendelse baade af Samtid og
Eftertid. Han flyede aldrig, heder det i vore Sagaer, af noget Slag, men ofte søgte
han ved Klogskab at beskytte sig mod Overmagten, og alle de, som fulgte ham i
Strid eller Hærferd, vare enige om, at naar han var stedt i stor Vaande og i Hast
skulde frelse sig deraf, valgte altid han den Udvej, som siden viste sig at være
den bedste. Om hans Statsklogskab og store Regent-Dygtighed kan der kun
have været een Stemme. Han arbejdede med Kraft og Indsigt i den Retning,
hans Halvbroder St. Olaf allerede havde antydet, og trods Nederlaget i England
efterlod han Norge som en ved indre Sammenhold og ydre Magt formaaende og
anseet Ståt. Men hans Politik smagte dog alt for meget af den græske Hof-Luft,
hvori han havde tilbragt sine bedste Ungdoms-Aar; hans Strenghed udartede ofte
til Haardhed og Uskaansomhed, og han lagde ikke sjelden en smaalig Gridskhed
efter Gods og Ejendomme for Dagen: alt sammen Fejl, der i høj Grad bidroge til
1 Se ovf. B. II. S. 303—309, hvor der tales udførligt om Nordmannernes Institutioner.
2 Se ovenfor S. 239.
21 — Munch: Det norske Folka Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
