Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMING-S AGNET
311
hvor der blandt andet tales om hans Fart ned ad «Snarafj eldet» og hvorledes han
skød en Valnød af sin Broders Hoved; men der siges ingensteds, at hiin Kong
Harald var Harald Haardraade. Paa Færøerne derimod kvædes en Vise om
Hemingen, eller som han her kaldes, Gaute eller Geyte Aaslakssøn, med Tilnavnet Heming,
hvor Fortællingen i det hele taget stemmer mere med den islandske Bearbejdelse,
og ligesom denne betegner Harald Haardraade som den Kong Harald, der her
optræder som Tyran1.
Det Slægtskabsforhold, hvori Harald stod til St. Olaf, og Eenheden af deres
politiske Stræben, fremkaldte mange Sammenligninger mellem dem, der, som det
synes, og som rimeligt var, i det hele taget faldt ud til Haralds Misfordeel.
Imidlertid have vore Sagaer opbevaret os et Udsagn af Halldor, Søn af St. Olafs gamle
Ven Brynjulf Ul valde paa Vetteland2, og en formedelst sin Magt og Viisdom meget
agtet Høvding, ifølge hvilket begge Halvbrødre skulle have haft mere tilfælles
med hinanden i Charakteer og Væsen, end vi nu, efter hvad der fortælles om dem,
ere tilbøjelige til at forestille os. Halldor, fortælles der, hørte engang hvorledes
man talte om begge Konger, og fandt deres Sindelag heel forskjelligt. Han ytrede
sig da saaledes: «jeg var med begge Brødrene i stor Kjærlighed, og kjendte godt
begges Sindelag; men jeg har aldrig fundet to Mænd, der vare hinanden saa lige
af Aand og Charakteer. Begge vare de forstandigste og vaabendjerveste Mænd,
begjærlige efter Gods og Herredømme, storsindede og ikke meget nedladende,
kraftige Herskere og strenge til at refse. Kong Olaf tvang Folket til Christendom
og rette Sæder, og refsede grumt dem, der ej adløde; Landets Høvdinger taalte
ikke af ham, at han dømte efter Retfærdighed uden Persons Anseelse, rejste en
Hær imod ham, og fældte ham i hans eget Rige, hvorfor han nu er hellig. Kong
Harald derimod søgte ved Vaaben at skaffe sig Berømmelse og Magt, undertvang
1 Hemingsagnet, saaledes som det fremstilles i den islandske Bearbejdelse, er meddeelt i Udtog af
P. E. Miiller i hans Sagabibl. III. S. 356—366. Ligeledes findes det i Thormod Torvessøns Hist. Norv.
III. S. 365—372. De nu existerende norske Hemingsviser findes i Landstads norske Folkeviser S. 177—185,
og Uddrag af den færøiske, sammesteds S. 862—864. Om Sagnet selv, se ovf. B. III. S. 65, 66, Anm. Den
Bearbejdelse, jeg her har kaldet den islandske, og hvilken man maaskee kan tilskrive den første Henførelse
af Sagnet til Harald Haardraade, maa være bleven til paa Island, da den deels indblander flere Islændinger,
navnlig Odd Ufeigssøn, Halldor Snorressøn, Thorarin Nevjulfssøn o. fl., deels hentyder til Lokalforholde
paa Island, f. Ex. en af Odd bygget Kirke paa hans Gaard Mel, hvor hiint hellige Liinklæde, som Heming
havde baaret, «endnu den Dag i Dag gjemmes». Bearbejdelsen findes i Flatøbogen og (dog ikke
fuldstændigt) med Hr. Hauk Erlendssøns egen Haand i Hauksbogen. Her findes den forbunden med en anden,
vistnok upaalidelig, Fortælling om en Grønlænding, kaldet Liig-Lodin, der kom til Harald, da han laa
med sin Flaade i Solunderne paa Rejsen til England, og berettede ham allehaande forunderlige Ting som
han havde seet i Grønlands-Farvandene, saa at Tostig Jarl gav at forstaa, at han ansaa det for Løgn. (Se
Grønlands historiske Mindesmerker II. S. 662—667). Men Tostig var ikke med Harald paa dette Tog, da
han allerede flere Maaneder forhen var kommen til England.
2 Om Brynjulf se ovf. B. IV. S. 80, 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
