- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
318

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

HARALD HAARDRAADE

at vedde. Sigurd modtog Veddemaalet og satte en Guldring, Halle sit Hoved i
Pant. Einar Fluga kom, og blev modtagen med megen Udmerkelse; Kongen
anviste ham Plads ved sin Side, og lod ham opvarte lige saa godt som sig selv. En
Dag opfordrede Kongen Einar til at fortælle om sine Tog og Rejser i Finmarken.
Einar fortalte da, at han paa sin Rejse til Finmarken Sommeren forud havde
mødt en Islandsfarer, der af Storme var fordreven derhen og havde maattet
forblive der om Vintren. «Jeg beskyldte», sagde han, «Besætningen for at have drevet
ulovlig Handel med Finnerne; de benegtede det: jeg fordrede at ransage Skibet,
men de vilde ikke tilstede det. Da sagde jeg at de fik tage hvad der paafulgte,
og gav Befaling til at angribe dem. Jeg havde fem Langskibe, og angreb deres
Skib fra begge Sider; vi endte ikke, førend Skibet var aldeles ryddet. En af
Is-lændingerne, ved Navn Einar, forsvarede sig saa kjekt, at jeg aldrig har seet hans
Mage, og havde alle hans Kammerater været som han, vilde vi neppe have taget
Skibet». Kongen fandt det ilde gjort af Einar, saaledes at dræbe sagesløse Folk.
Men Einar undskyldte sig med det vanskelige i sin Stilling, og oplyste derhos, at
man virkelig fandt en Mængde Finnevarer i Skibet. Ved at høre denne
Fortælling, kastede Halle Kniven paa Bordet, holdt op at spise, og sagde til Sigurd, der
spurgte hvad der fejlede ham, at hiin tapre Islænding var hans Broder, og at han
sørgede over hans Død, men vilde see til at faa Bøder af Einar Fluga. Sigurd
fraraadte ham det, men forgjæves; han gik strax hen til Højsædet, og fremstillede
sig for Einar som den faldne Islændings Broder. «Har du da ej hørt, at jeg aldrig
bøder», spurgte Einar. «Hørt det har jeg nok», svarede Halle, «men jeg fandt
mig ikke forpligtet til at tro alt det onde, man paasagde dig». «Du i det mindste»,
sagde Einar, «seer mig ikke ud til at kunne aftvinge mig Bøder mere end andre;
jeg vil desuden ikke føje dig, og derved vænne andre til at fordre det samme».
Halle meente at det ikke var saa farligt for een Gangs Skyld, men Einar vedblev
sin Vægring, og bød Halle med Trusler at pakke sig. Halle gik, og Sigurd bad ham
at afstaa fra sin dumdristige Fordring, tilbydende ham at ophæve Veddemaalet;
men Halle vilde intet høre herom. Dagen efter fremsatte han sin Fordring paany,
men med lige saa Udet Held. Ogsaa Kongen fraraadte ham at plage Einar oftere
i den Anledning, da større Karle end han havde maattet taale Einars Overmod;
dog bebrejdede han paa den anden Side Einar, fordi han svarede Halle saa haardt.
Halle gav endnu ikke tabt. Den følgende Morgen kom han ind til Kongen, da han
og Einar stode og vaskede sig. Kongen spurgte hvad han vilde. Halle sagde at han
kom for at udbede sig Kongens Forklaring af en Drøm, han havde haft om Natten,
nemlig at Einar Fluga var Haakon Jarl, og at han selv var Thorleif Jarlaskald1,

1 Om Thorleif Jarlaskald, se ovenfor B. III. S. 228, Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free