Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRENGHED MED HENSYN TIL FINNEHANDELEN 323
men forgjæves. Da han gik, blev Thorstein atter tilbage, forberedede Odd paa et
nyt Besøg af ham, og raadede ham til at gjemme Sækken i Sejlet oppe under Raaen.
Kongen var imidlertid bleven opmerksom paa at Thorstein begge Gange var
bleven tilbage hos Odd, og spurgte ham om Aarsagen. Thorstein foregav at han maatte
rette noget paa sin Hose. Kongen sagde ikke stort hertil, og vendte kort efter
tilbage til Odds Skib, hvor der paany blev ransaget, men med lige saa lidet Held
som forrige Gang. Thorstein fandt fremdeles Lejlighed til at blive et Par Øjeblik
tilbage og bad Odd at være forberedt paa endnu en tredie Ransagning den
paafølgende Morgen; imidlertid raadede han ham til om Natten at skjule Finnegodset
i Land bag et fremspringende Nes, og ikke bringe det ombord igjen førend i det
samme Øjeblik, han skulde sejle bort, hvilket han maatte see til at gjøre saa snart
som muligt. Odd takkede Thorstein særdeles for hans Velvilje og gjorde, som han
sagde. Kongen kom ganske rigtigt om Morgenen, og lod hver Krog paa Skibet
gjennemrode. Da intet fandtes, sagde Odd, at han dog vel nu maatte ophøre at
mistænke dem. «Ingenlunde», svarede Kongen, «og aldrig har nogen forhen
spottet mig saaledes som I; men det skal nok engang undgjeldes». Han var nu saa
vred, at det ej nyttede at tale til ham. Den følgende Aften blæste en gunstig Vind
op, og Odd lod Finnegodset i al Stilhed bringe ombord, lettede Anker, og sejlede
afsted. Kongen vaagnede tidligt om Morgenen, og sagde til sine Mænd, at han
ganske skjønnede Odds Kneb, hvilken denne forresten ikke havde suget af sit
eget Bryst; han vilde ransage Skibet endnu engang, og var da vis paa at finde,
hvad han søgte; hidtil havde han ej paa den blotte Mistanke villet give Odd og
hans Mænd Dødssag. Men da de kom ud af Teltene og saa sig om, øjnede de Odds
Skib langt ude ved Øerne, det nyttede altsaa ikke at sætte efter det. «Denne Gang»,
sagde Kongen forbitret, «slåp Odd fra os, og jeg maa erkjende, Thorstein, at du
godt forstaar at hjelpe din Ven, som du agter langt højere end mig; men det er
jo heller ikke saa underligt, om du slægter din Æt paa i Svigefuldhed». Thorstein
meente at han havde gjort en god Gjerning, idet han hindrede Kongen fra at
dræbe Odd, der havde været hans Ven, og mange andre brave Mænd for en Sag,
der neppe engang var fuldkommen Dødssag, om den end kunde bevises. Odd
kom i god Behold til Island. Nogen Tid efter kom Haarek, en Frænde af Thorstein,
til Island, netop under det store Uaar (1056); Odd bad ham strax til sig for den
hele Vinter, og da han Sommeren efter rejste tilbage til Norge, medgav han ham
nogle gode Heste som en Foræring til Thorstein, hvem, som han sagde, baade
han selv og alle hans Skibskammerater skyldte deres Liv. Da Haarek kom hjem
til Norge, bragte han Thorstein Hestene. Men denne, som endnu opholdt sig
hos Kongen, blev ilde faren derved, da dette kunde udlægges som et tydeligt Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
