Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 HARALD HAARDRAADE
viis paa, at han havde hjulpet Odd. For at rede sig af Forlegenheden foregav
Thorstein, idet han viste Kongen Hestene, at det var til ham, Odd havde sendt
dem som Gave. Men Kongen var for klog til at lade sig dette indbilde. «Jeg
fortjente ingen Gave fra Odd», sagde han, «og det er dig, ikke mig, han har sendt
dem; du skal ogsaa have dem, og oven i Kjøbet Døden». Han gav strax Befaling til
at dræbe ham. Men ingen af de omstaaende gjorde Miner dertil, da de alle holdt
meget af Thorstein; de bad for ham, og udvirkede at han beholdt Liv og Landsvist,
men han maatte forlade Hirden, og var siden stedse i Unaade hos Kongen1.
Men uagtet vi unegtelig i Haralds Charakteer og hele Fremtræden finde mange
Uelskværdigheder, fattes dog heller ikke Træk af sand Ridderlighed i hans Færd.
Især er der os opbevaret en Beretning fra den Tid, da Krigen rasede mellem Norge
og Danmark, der ej alene indeholder et merkeligt Exempel paa saadan
Ridderlighed fra hans og paa kongelig Gavmildhed fra hans Modstanders Side, men derhos
vidner om en Fiinhed i Tænke- og Handlemaade, som de Fleste neppe skulde finde
paa at søge hos den Tids Nordboer, og som tillige midt under Krigen giver os et
venligt Billede af gjensidig Kappestrid i Ædelmodighed mellem begge de stridende
Medbejlere. Islændingen Audun fra Vestfjordene, en brav, men kun lidet
bemidlet ung Mand, rejste en Sommer med en Styremand fra Møre over til Norge, efter
at have udsat Størstedelen af hvad han ejede til tre Aars Underholdning for sin
gamle Moder, der blev tilbage. Om Vintren blev han i Norge hos den Styremand,
med hvilken han var kommen, og rejste den følgende Sommer med ham til
Grønland, hvor han tilbragte den anden Vinter2. Her kjøbte han en tæmmet Iisbjørn,
der ansaaes som en stor Kostbarhed; men han maatte ogsaa give for den alle de
Penge, han havde. Hans Hensigt var at bringe den til Danmark og forære den
til Kong Sven, der, som han vidste, vilde rigeligt belønne ham, da Kongerne i
de Tider satte stor Priis paa at have sjeldne Dyr ved deres Hof. Da Audun kom
tilbage til Norge, tog han sig Fragt ombord paa et Skib, der var bestemt til Oslo.
Ankommen her, gik han i Land med sit Dyr, og søgte sig Herberge. Han vilde
derfra begive sig over Land ned til Danmark, maaskee af Frygt for at blive opbragt
af Krigsskibe, om han tog Søvejen, da Krigen paa denne Tid rasede paa det
heftigste. Kong Harald opholdt sig just i Byen. Det rygtedes snart, at en islandsk
Mand var kommen fra Grønland med en aldeles tam Bjørn, og Kongen, som havde
stor Lyst til at eje Dyret, sendte strax Bud efter Audun, og spurgte om han vilde
sælge det for Indkjøbspriis. Da Audun vægrede sig derved, bød han ham dobbelt
1 Harald Haardraades Saga Cap. 106. Morkinskinna fol. 17. b. 18.
2 Det er allerede ovenfor (B. IV. S. 232) udhævet, hvorledes dette Sted, med flere andre, vidner om,
at Grønland stod i nærmere Forbindelse med Norge, end med Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
