Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS RIDDERLIGHED. AUDUN ISLÆNDING 325
Indkjøbspriis, men ligeledes forgjæves: han spurgte da om han vilde forære ham
Dyret; men Audun svarede fremdeles Nej. «Hvad vil du da gjøre med Dyret», spurgte
Kongen forundret. Audun svarede uforbeholdent, at hans Bestemmelse var at
bringe det til Danmark og forære det til Kong Sven. «Men er du da saa uvittig»,
spurgte Kongen, «at du ikke har hørt om den Ufred, som nu hersker mellem Landene,
eller stoler du saaledes paa din Lykke, at du antager det muligt for dig at slippe
frem med en saadan kostbar Gave, hvor andre neppe engang kunne slippe
heel-skindede frem i deres aller nødvendigste Ærender?» «Det kommer an paa Eder,
Herre», sagde Audun, «men min Bestemmelse forandrer jeg ikke». «Saa vil jeg
da», sagde Kongen, «tillade dig at drage afsted som du har bestemt, alene paa
det Vilkaar, at du paa Tilbagevejen kommer til mig og fortæller mig, hvorledes
Kong Sven lønner dig for Dyret: hvo veed, maaskee har du Lykken med dig».
Audun lovede det, og tiltraadte nu den møjsommelige Vandring til Danmark
gjennem hele Viken. Han kom heldigt til Danmark — det vil her sige Halland, —
men da var det ogsaa forbi med alle hans Rejsepenge, saa at han maatte tigge om
Mad baade for sig og Dyret. At vise det frem for Penge synes ej at have faldt
ham ind, eller denne Maade at erhverve Penge paa var maaskee endnu ikke
almindelig i de Tider. Han henvendte sig derfor til en kongelig Aarmand, ved Navn
Aake, da han ansaa ham nærmest til at hjelpe ham videre med den til Kongen
selv bestemte Gave. Men den egennyttige Aake vilde intet give ham uden for Penge,
og da Audun ingen Penge havde, gjorde Aake ham det Forslag at overlade ham
den halve Ejendomsret til Dyret, imod at han overtog begges Underhold indtil
de naaede Rejsens Maal. «Du er endnu værre faren», sagde han, «om Dyret sulter
ihjel for dig, thi da har du jo slet intet». Nøden drev Audun til at gaa ind paa dette
haarde Vilkaar, dog saaledes at om Halvdelen af den Belønning, Kongen gav for
Dyret, udgjorde mere end Aakes Udlæg, skulde Audun have det overskydende.
De fortsatte nu Rejsen i Fællesskab til Svens Hof. Kongen modtog Aake venligt,
og spurgte ham hvo hans Ledsager var. Audun tog selv Ordet, og fortalte Kongen
saavel hvad hans Ærende var, som om den Nød, der havde skilt ham ved den halve
Ejendomsret til Dyret. «Er det sandt, hvad han siger», spurgte Kongen Aake.
Denne kunde ikke negte det. «Men indsaa du da ikke», sagde Kongen, «det
utilbørlige i at du, der skylder mig din hele Lykke, og hvis Pligt det er at paasee mit
Tarv, lægger en fremmed Mand Vanskeligheder i Vejen naar han vil bringe mig en
herlig Gave? Du fortjente Døden, men jeg skal lade dig slippe med
Landsfor-viisning og Tabet af din Ejendom; bort med dig, og kom aldrig oftere for mine Øjne.
Men dig, Islænding, er jeg lige saa taknemmelig, som om du havde foræret mig
hele Dyret, og bliv her hos mig». Audun takkede og modtog Indbydelsen, medens
22— Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
