Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØSTERS ØISK HANDEL
333
Danmark, England, Irland, Skotland, Frankrige og Tydskland vare, som man
maa antage, fornemmelig de Lande, hvortil vore Forfædre paa Harald
Haardraades Tid gjorde Handelsrejser, ligesom danske, engelske og saxiske eller tydske
Skibe hyppigt saaes i norske Havne, fornemmelig de vikske. Austerveg eller de
østersøiske, især russiske, Havne, bleve ligeledes hyppigt besøgte, deels for
Pels-verkhandelens Skyld, deels for Indkjøb af de kostbare asiatiske Varer, som paa
de store Floder bragtes til Ruslands Markedspladse, fornemmelig Novgorod, der
nu mere og mere tiltog i kommerciel Betydenhed, medens de haarde Knæk, Jumne
eller Jom havde lidt i de sidste Krige, og overhoved den næsten uophørlige
Krigstilstand, hvori Venderne befandt sig saavel med Tydskere som Nordboer,
nødvendigviis maatte sætte denne forhen saa vigtige Handelsstad betydeligt tilbage, og
inden føje Tid bringe den ned i Rækken af de øvrige, lidet merkelige, vendiske
Smaastæder1. Venderne derimod søgte at hevne sig paa de Christne og holde
sig skadesløse ved at udruste Sørøverskibe, der, saa vel som Kurernes og
Esternes, foruroligede Østersøens Farvande, og især hjemsøgte Kysterne af de danske
Øer2. Ogsaa Bjarmeland, eller Handelsmarkedet ved Dvina-Floden, blev endnu
Tid efter anden besøgt af Nordmændene, stundom paa fredelig, stundom paa
krigersk Viis3. Norges Handelsforbindelse med Grønland er ovenfor omtalt, og
det er vel ikke saa usandsynligt at enkelte norske Skibe ogsaa, enten
tilfældig-viis, eller med Plan, besøgte Vinland4.
Foruden Handelsrejser og de enkelte Vikingetog, der endnu, skjønt yderst
sjelden, foretoges enten til de irske Farvande eller Bjarmeland, og de Rejser,
som unge æventyr lystne Krigere gjorde til Constantinopel for at tage Tjeneste
i den græske Hær eller blandt Væringerne, blev efter Christendommens
Befæstelse ogsaa en anden Art af Rejser meget sædvanlig hos Nordboerne, ligesom
den længe havde været almindelig hos de tidligere til Christendommen omvendte.
Einar fra Tveraa, Skegg-Brodde fra Østfjordene, Søn af Bjarne Brodd-Helgessøn, og tre andre, tilsammen
Repræsentanter for de ypperste Ætter paa Island, og vistnok alle betragtende Odd med misundelige Øjne
som en Parvenu.
1 Vel omtaler Mag. Adam endnu Jumne som meget anseet (II. 19, jvfr. ovenfor B. III. S. 67), men det
er at formode, at han, som dog ikke selv havde været der, har skildret Forholdene som de vare noget
tidligere. Thi man finder paa den Kant ingen arabiske Mynter yngre end 1050, og vist er det at Jumne
heller ikke omtales som Handelsstad efter 1100. Helmold, der skrev ved 1180, udskrev igjen tildeels Mag.
Adam.
2 Naar det i Ljosvetningasaga Cap. 29, fortælles om Hall Utryggssøn og Vikværingen Baard, at de
paa en Rejse til Austerveg bleve overfaldne af Vikinger, hvis Angreb dog Skibsfolkene, opmuntrede af
Hall, sloge tilbage, da er det enten vendiske, kuriske eller estiske Sørøvere, som her menes.
* Harald Haardraades Sønnesøn Haakon hjemsøgte Bjarmerne og kæmpede med dem hen ved 1090,
som det nedenfor skal omtales.
4 Se ovf. B. IV. S. 7, 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
