Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
HARALD HAARDRAADE
Penge-Understøttelse til at søge sin Lykke blandt Fremmede. Men Faderen
afslog ham hans Bøn, hvorefter Odd tog et Fiskevaad med Tilbehør og 12 Alen
Vaadmaal, og begav sig bort. Han slog sig i Følge med nogle Vær-Mænd, der
optoge ham i Fællig med sig, og deels laante, deels lejede, deels solgte ham paa
Kredit, hvad han behøvede. Med dem laa han i tre Aar ude paa Fiskeværene,
og var saa heldig, at han inden den Tid ej alene havde tilbagebetalt sin Gjeld, men
ogsaa erhvervet et godt Overskud, for hvilket han kjøbte Part i en Færgeskude.
Med denne laa han en Tid paa Fragtfart mellem Midfjorden og Strandene paa
Nordlandet, og vandt saa meget at han først udløste sine Medejere, og siden, da
han blev ked af dette Liv, kunde kjøbe sig Part i et Kjøbmandsskib. Med dette
drog han nu paa Handelsrejser til andre Lande, var fremdeles baade driftig og
heldig, og havde om en føje Tid bragt det dertil, at han ejede en Knarr og
Størstedelen af dens Ladning. Han fortsatte sine Handelsrejser og forøgede stedse sin
Formue; han blev nu saa rig og anseet, at Fyrster og Høvdinger indbøde ham til
sig og viste ham megen Ære. Saaledes var han ogsaa Harald Haardraades Gjest,
og vilde sandsynligviis have vedblevet at staa i et venskabeligt Forhold til ham,
hvis kun ikke den uheldige Begivenhed med Hensyn til Finnehandelen var
indtruffen, der nær havde kostet Odd baade Liv og Ejendom. Men han slåp, som vi
have seet, heldigt derfra, og fortsatte fremdeles sine Handelsforetagender, som
han drev i større og større Maalestok. Tilsidst havde han to Knarrer i Fart, og
ansaaes for den rigeste og heldigste af den Tids Kjøbmænd paa Island. Da føjede
han endelig sine Venner i at slaa sig til Ro og kjøbe sig en Gaard, nemlig Mel i
Midf jorden paa Nordlandet. Her indrettede han sig med megen Pragt, og levede
paa en stor Fod, hans Rigdom anslog man til lige saa meget som tre af dem, der
ellers regnedes for de rigeste, ejede tilsammen; ja det hed endog siden, at der aldrig
havde været nogen Mand paa Øen, der i Rigdom kunde maale sig med ham. For
ret at regnes blandt Landets Stormænd maatte han ogsaa have et Godord: det
kjøbte han1, og blev nu den ypperste Mand der nordpaa. Hans Rigdom og hurtige
Opkomst vakte ham vistnok Misundere og mægtige Fiender, der paaførte ham en
farlig Proces; men hans Fader Ufeig, der hidtil havde holdt sig aldeles fra ham,
som en ganske fremmed, kom ham til Hjelp med sin Klogskab, og han vedblev
at være en mægtig og anseet Mand saa længe han levede2.
1 At Godordene kunde kjøbes, er ovenfor viist.
2 Bandamanna-Saga. Den Beretning, som denne meddeler om den Odd Ufeigssøn paaførte Proces,
er i højeste Maade underholdende, og bærer derhos ganske Sandhedens Præg. Sagaen har sit Navn deraf,
at 8 Høvdinger havde forbundet sig om at ødelægge Odd ved denne Proces; de kaldtes derfor
«Banda-menn» eller Forbundne. De vare Hermund Illugessøn fra Gilsbakke (Søn af Illuge den svarte), Geile
Thorkelsson fra Breidefjorden, Egil fra Borg, Søn af Skule Thorsteinsson, Jærnskegge fra Eyjafjorden, Søn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
