Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILEGRIMSKEJSER
335
eller afkræftede Pilegrimes Optagelse og Pleje. Blandt de Klostre, hvis Hospitier
saaledes fornemmelig synes at have været besøgte af nordiske Pilegrime, var det
rige Abbedi paa Øen Reichenau (Augia di ves) i Bodensøen; et dette Kloster
tilhørende Nekrologium, eller Fortegnelse over de Personer, hvis Dødsdag eller, som
vore Forfædre kaldte det, Aartid, det højtideligholdt ved særskilte Sjælemesser,
er os opbevaret, og indeholder henved 400 nordiske Navne, af hvilke enkelte
øjensynligt vise sig at være danske, men andre igjen lige saa bestemt ikke-danske,
og enkelte udtrykkeligt henføres til Island1. Den sydlige Beliggenhed af de Steder,
der besøgtes, gav Anledning til, at vore Forfædre, naar de talte om
Pilegrims-rejser, sædvanligviis brugte Udtrykket «at gaa syd» (ganga suör), og Rejsen selv
kaldtes suörganga2. Til Rom tog man sædvanligviis Vejen enten over Danmark,
Saxland, Rhinegnene og de helvetiske eller tyrolske Alpepasse, eller over Flandern,
Frankrige, Burgund og Piemont; hiin kaldtes den østre, denne den vestre Vej3.
Den sidste fulgte man vel og tildeels, naar man skulde besøge St. Jago i Galicien4.
Uagtet nu Rejser egentlig kun foretoges i et fromt Øjemed, slaar det dog ikke
Fejl at mange, mere verdsligsindede Pilegrime benyttede Lejligheden til at knytte
Handelsforbindelser, og maaskee underhaanden at indkjøbe Kostbarheder fra
Syden, som de siden bragte til Hjemmet, enten til eget Brug, eller til Salg. Under
alle Omstændigheder maa de have hjembragt en rig Skat af Erfaring og Erindringer
om Sydens højere Kultur, der ikke kunde andet end bære Frugter i Norden.
Paa-virkningen af fremmede Landes Kultur tiltog, da St. Olafs Helligdom i
Throndhjem blev berømt i Udlandet og hyppigt besøgt af fremmede Pilegrime. Dette
var allerede Tilfældet, da Mag. Adam skrev sit Verk, kun faa Aar efter Haralds
Død. «Ved St. Olafs Grav», siger han, «udretter Herren lige til den Dag i Dag
underbare Helbredelser, saa at de der haabe at faa Hjelp af hans Fortjenester,
strømme derhen fra fjerne Egne. Man indretter Rejsen saaledes, at man enten
fra Aalborg eller Vendsyssel i Danmark paa een Dag sejler over til det norske
Landskab Viken, og derfra styrer til venstre langs Norges Kyster; saa kommer
1 Se Antiqvarisk Tidsskrift for 1849, S. 69, flgg. Jvfr. Mones Anzeiger, IV. 97—99. Ifølge denne
skulle Optegnelserne ikke naa længer end til Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede, hvilket rigtignok for de
norske Navnes Vedkommende synes noget problematisk, deels fordi det ej er rimeligt at allerede da saa
mange christne Nordboer, især fra Island, skulde have besøgt Stedet, deels fordi den tydeligt iøjnefaldende
Forskjel mellem norske og danske Navnformer, som «ascethle» (Äsketill) og «eskel» (Askeli) vidner om et
yngre Sprogstadium.
3 Benævnelsen «pålmarar» synes udelukkende at være anvendte om dem, der besøgte Palæstina, se
Fornm. Sögur VI. 162. VII. 199. IX. 417.
3 Se Njaals Saga Cap. 159, 160, jvfr. ovenfor B. III. S. 402. I Werlauffs Symbolæ beskrives nøjagtigt
den østlige Vej.
* En gammel Sø-Route fra Ribe saavel til Compostella, som videre gjennem «Narvese» (nearwesæ,
Njørvasund) til Palæstina er meddeelt i Schol. 96 til Mag. Adam IV. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
