- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
336

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

HARALD HAARDRAADE

man paa den femte Dag til Throndhjem; eller man kan og tage en anden Vej til
Lands fra Skaane af, men da den gaar langsomt gjennem Fjeldegne, og da den
derhos er fuld af Farer, pleje de Rejsende ikke saa meget at vælge den»1.

Virkningen af den tiltagende Forbindelse med de sydlige, mere forfinede,
Nationer kunde dog endnu ikke i nogen betydelig Grad gjøre sig gjeldende paa Haralds
Tid; han overholdt desuden selv, uagtet han saa længe havde været udenlands,
strengt de gamle Skikke og Sædvaner. Det var først under hans Søn Olaf, at
nogen merkelig og gjennemgribende Forandring indtraadte, som vi i det følgende
ville see. Den samme gammeldags Simpelhed, som fandt Sted ved Hoffet, herskede
derfor vistnok ogsaa rundt omkring i Landet hos de mægtige Godsbesiddere; og
de Træk, der ere os levnede af Livet paa deres Gaarde, vise os stedse Billedet
af Overflødighed og storartet Gjestfrihed, men alt sammen endnu paa Fædrenes
simple Viis, uden nogen større Bekvemmeligheder eller Forfinelse, enten i Skikke
eller i de ydre Omgivelser. Endnu havde man i Stuer og Haller den blotte Jord
til Gulv, bestrøet med Halm; endnu brandt Ildene langs Gulvet mellem begge
Bænkerader, og Røgen søgte sin Udvej gjennem de samme Aabninger, der vare
bestemte til at skaffe Lys, nemlig Ljoren øverst i Taget og Gluggerne langs
Bryn-aasene. Pragt tilvejebragtes deels ved de Vaaben, hvormed Hallerne prydedes,
deels ved de Udskæringer, der vare anbragte paa Bjelkerne, deels ved de Tapeter,
der ved festlige Lejligheder ophængtes saa vel som ved de Fade og Drikkekar,
der anvendtes paa Bordene. Mjød og 01 var den sædvanlige Drik, der fra det
større Kar (Skapker eller Øse-Karret) ved den ene Ende af Stuen, fyldtes i
Drikkehorn og Bægere. Det eneste, hvori man tidligt synes at have holdt Skridt med
Udlandet, var Klædedragten, thi denne var blandt de højeste Klasser i Norge
neppe forskjellig fra den, der brugtes i England og Tydskland. Paa smukke Klæder
og Vaaben satte man særdeles Priis; men hvad man især søgte at indrette stadseligt
og hvor man ogsaa havde meest Anledning til at vise Pragt, var Skibene med
alt deres Tilbehør. Ogsaa i denne Henseende kunde man med Lethed rette sig
efter Udlandets Skikke, dog synes Nordmændene selv her at have bragt det meget
vidt; fornemmelig roses meget de stribede haalogalandske Sejl. Høvdingernes
Gavmildhed var overordentlig, især mod deres bortdragende Gjester, og maa have
gjort Gjestebudene langt bekosteligere, end vi nu godt kunne forestille os. Et
merkeligt Exempel paa den Gavmildhed, anseede og højbyrdige Mænd fandt det
passende at vise, endog i Almindelighed, eller mod andre end deres Gjester,
indeholdes i en Beretning om den fornemme islandske Høvding Brand, Søn af
Ver-mund Mjove og Brodersøn af Vigastyr, der var saa berømt for sin Rundhaandet hed,

1 Mag. Adam IV. 32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free