Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGE DEELT. KRIG MED DANMARK
341
for derved selv at vinde saa meget mere Magt og Indflydelse. Men muligt ogsaa
at Delingen alene grundede sig paa den Odels-Ret, som begge Brødre i lige høj
Grad ansaaes at have til Riget, og som senere bevirkede flere lignende Delinger.
Brødrene tiltraadte Regjeringen under lidet gunstige Omstændigheder. Kjernen
af den norske Hærstyrke og Landets Aristokrati var falden ved Stanford; den
største Deel af Flaaden var tabt, og Landets Hjelpekilder maa for en stor Deel
have været udtømte. Kong Sven i Danmark, der, som Saxo siger, først efter
Haralds Død følte sig ret fast paa Tronen, troede nu at Tiden var kommen til
at tage Hevn og Erstatning for alt, hvad Danmark under den foregaaende
langvarige Krig havde maatte døje af Nordmændene. Den i Aaret 1064 mellem Rigerne
sluttede Fred gjaldt, som det udtrykkeligt var betinget, ikke længer end medens
begge Konger samtidigt vare i Live. Efter Haralds Død kunde Sven saaledes
med fuld Ret, uden at gjøre sig skyldig i noget Edsbrud, opsige Freden, og af
denne Ret undlod han heller ikke at benytte sig. Han erklærede Freden udløben
og lod et almindeligt Opbud udgaa i sit Rige for at bekrige Norge. Ogsaa i Norge
maatte man derfor foretage betydelige Udrustninger. Begge Konger opbøde fuld
Ålmenning, hver i sin Deel, og det var maaskee under disse Omstændigheder et
Held for Viken, der var meest udsat for Angreb fra Danmark, at det i Olaf havde
sin egen virksomme og dygtige Befalingsmand. Det er endog ikke saa usandsynligt,
at denne Betragtning for en stor Deel har gjort sig gjeldende ved den nys
omtalte Deling af Riget, især da man næsten maa formode, at Magnus allerede nu
havde begyndt at lide af den Sygelighed, der faa Aar efter lagde ham i Graven1.
Saa vidt man af den samtidige Stein Herdisessøns Kvad kan see, var Olaf saa
tidligt paafærde, at han med sin Ledingsflaade allerede mødte Sven udenfor
Hallands Kyst, hvor det kom til en Fegtning2. Dens Udfald antydes af Skalden som
1 Morkinskinna og efter den Fagrskinna Cap. 216 nævner, merkeligt nok kun Olaf, ikke Magnus,
hvor der handles om Udrustningerne. I det Vers af Stein Herdisessøn, der citeres i alle Sagaer, og hvor
der især handles om Udrustningerne, er der ligeledes kim Tale om Olaf (saasom han kaldes
«Englændernes Fiende»), uagtet det dog siden heder at begge Konger vare ude i Leding. Dog maa det vel merkes,
at Stein digtede dette Kvad (Olafsdraapa) hvori Verset forekommer, alene til Olaf, og sandsynligviis paa
en Tid da han var Enekonge, siden han i det samme Vers ogsaa kalder ham «Filernes (Fjale-Indbyggerne)
Konge». Der anføres ogsaa et andet Vers af Steins Olafs Draapa saalydende: «I Kaupangen (Nidaros)
hvor den hellige Konge hviler, fredlyser den krigsdjerve Fyrste sin Odel for Sven; han er mægtig; Kong
Olaf (den hellige) elsker saare sin Æt; det nytter ikke Ulfs Søn (Sven) at gjøre Fordring paa Norge».
Den «krigsdjerve Fyrste» som her omtales, synes dog nærmest at være St. Olaf selv, der ogsaa nedenfor
i Verset nævnes.
2 At det virkelig kom til Fegtning, sees tydeligt af tvende Vers af Steins Olafsdraapa, der begge
findes i Morkinskinna, men kun eet (det første) i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke. De lyde saaledes:
a. «De danske Drenge gik udenbords til Bunds med Brynjer og Hjelme; man hørte Lyden af det vaade
Malm. De saarede Kæmper søndenfra sank til Havets Grund; de hvide Bølgetoppe skyllede deres Liig
op paa Stranden, b. Jeg veed, hvor den raske Olaf for første Gang var ude i Leding og farvede Klingen
23 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
