Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
falde deres Høvdinger ind at beskjeftige sig med Norges Anliggender, og saa meget
mindre under Olafs Regjering, som hans Popularitet udelukkede enhver Tanke
om Muligheden af at bringe noget Oprør i Stand, eller opstille nogen
Kronpræ-tendent imod ham. I Sverige var Kong Steenkil død kort efter Harald
Haard-raade, 10671, og der opstod blodige Tronstridigheder mellem tvende Konger eller
Kronprætendenter, der begge hed Erik, og som rimeligviis maa have nedstammet
fra Sidelinjer af den ældre Konge-Æt. Det kom til et Slag imellem dem, hvori
de begge faldt, og med dem, som der siges, alle Sviarnes mægtige Mænd: et Tegn
paa at Krigen maa have været meget blodig og ødelæggende2. Der opstod nu
en formelig hedensk Reaktion i Svithjod, hvor de fleste endnu vare Hedninger,
og hvor der længe havde hersket stor Misfornøjelse med Steenkils
Christendoms-Iver. Denne Misfornøjelse steg end mere, da det blev bekjendt, at to af Steenkil
indkaldte Prælater, Adalward den yngre, som paa hans Anmodning var bleven
indviet af Erkebiskop Adalbert til Biskop i Sigtun3, hvor han vandt mange
Prose-lyter4, og Biskop Egino af Skaane, pønsede paa hverken mere eller mindre end
at ramme Hedendommen, som de troede, lige i Hjertet ved at opbrænde Hovet
i Uppsala. Steenkil havde vel faaet dem til at afstaa fra dette Forehavende, idet
han forestillede dem, at Folket, som allerede knurrede, upaatvivlelig, hvis Planen
1 At Steenkil døde 1067, sees deraf, at medens saa vel Mag. Adam (III. 52) som Harald
Haardraades Saga Cap. 26 sætte hans Død nær ved Harald Haardraades, lader Mag. Adam ham senere (IV.
29) i sine Forestillinger for Biskopperne Adalward og Egino paaberaabe sig de Voldsscener, der nys havde
fundet Sted i Vendland. Men disse foregik især i November 1066 (Mag. Adam III. 50), og Efterretningen
herom kan neppe være kommen til Svithjod før Udgangen af Aaret. Steenkil maa saaledes have oplevet
Begyndelsen af 1067. Han skal ifølge Knytlinga Saga Cap. 22 have bekriget Sven Ulfssøn, men dette
torde dog grunde sig paa en Misforstaaelse af Thorleik fagres sammesteds anførte Vers.
2 Mag. Adam III. 52. Schol. 85.
3 Mag. Adam III. 70 — Schol. 94 — IV. 28.
4 Han skal ifølge Mag. Adam have omvendt alle dem, som boede i Sigtun og dens Omkreds, det vil
vel sige Heredet af dette Navn. Schol. 138 fortæller, som Exempel paa Sigtuningernes Christendoms-Iver,
at da Adalward første Gang skulde holde Messe der, fik han strax et Offer af 70 Mark Sølv. Der tilføjes
ogsaa at han ved denne Lejlighed gjorde en Afstikker til Birk, «hvilken By» som det heder, «nu er saaledes
ødelagt, at der neppe sees Spor deraf, saa at man ikke engang kunde finde Erkebiskop Unnis Grav». Det
er ikke ret klart, om Scholiasten i dette Tillæg meddeler den senere til Bremen hjemkomne Adalwards
Beretning om hvorledes han fandt Tilstanden ved sin Ankomst til Stedet, eller om han deri, enten efter
den fordrevne Adalwards, eller andres Fortælling beskriver, hvorledes Stedet saa ud et Par Aar senere.
I sidste Tilfælde maatte man slutte, at Birk var blevet ødelagt netop i de oven omhandlede Uroligheder
efter Steenkils Død. Imidlertid synes det dog, fornemmelig af hvad der ytres om Umuligheden af at finde
Unnis Grav, som om den første Antagelse er den rette, og at Adalward allerede ved sin Ankomst fandt
Birk ødelagt. Det havde sandsynligviis ogsaa tabt sin Betydning siden Erik Sejrsæls Dage, da der ikke
længer var egne Sigtunakonger, kvm Uppsalakonger; heller ikke nævnes det i Olaf den helliges Saga. Mag.
Adam omtaler det vel paa andre Steder som endnu existerende, og Erkebiskop Adalbert ordinerede endog
en Biskop dertil, men hiin har, sandsynligviis uvidende om de senere Forhold, skildret Birk som det var
paa Ansgars og Unnis Tid, og Erkebiskoppen kan enten have svævet i samme Vildfarelse, eller kun have
villet betegne Stedet, hvor den unge Biskop skulde residere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
