Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANERNES TOG TIL NORTHUMBERLAND MISLYKKES 353
have plyndret Klostret Peterborough, men Flaaden adspredtes ved Storm, saa at
nogle Skibe landede i Norge, andre endog bleve fordrevne til Irland, og kun en
Deel naaede Danmark, hvor Kong Sven i billig Harme over Aasbjørns Forræderi
lod ham dømme fredløs og forjage af Landet1. Imidlertid havde Villjam, medens
de Danske endnu laa i Nærheden, taget sit Jule-Ophold i York, i fuldt
Kronings-skrud bivaanet Juledagsmessen i Domkirken, uddeelt nye Forleninger i North
-umberland til sine paalidelige Tilhængere, og sikret sig Indbyggerne ved Gisler.
Ved denne Lejlighed maa det ogsaa have været at Villjam, hvis Beretningen
for øvrigt er paalidelig, lod Hær-Kongen Ivar Beenløses Høj opgrave og hans
Liig, der skal have været uforraadnet, opbrænde, ifølge et gammelt Sagn, at
Ivar paa sit Dødsleje havde givet Befaling til at højlægge ham der, hvor
North-umberland var meest udsat for Angreb, for at han selv kunde vogte sit Rige og
hindre enhver fremmed Angriber fra at sejre; der tilføjes ogsaa at Kong Harald
Haardraade netop var landet der, hvor Ivar laa begraven, og at dette var Aarsag
til hans Fald2. Ikke nok med de Ødelæggelser, der allerede havde overgaaet
Northumberland, blev det endnu herj et af Kong Mælkolm i Skotland, der foregav
at understøtte Eadgar Ædheling, hvis Syster Margrete han allerede havde fæstet
og kort efter egtede3, efter at hans første Hustru, Ingebjørg Jarlemoder fra Orknø,
enten var død eller forskudt. Mælkolm slæbte en Mængde Fanger med sig til
Skotland, hvor de fordeeltes som Trælle rundt om i Indbyggernes Huse. Dog
gjorde han ikke noget Forsøg paa at erobre nogen Deel af Landet4, og Villjam
bortforlenede Northumberland med flere andre Besiddelser til Jarlen Valthjof,
Sigurds Søn, der havde underkastet sig ham, og tillige fik hans Halvsysters Datter
Judith til Egte. Villjam vendte tilbage til Winchester, hvor han havde
sammenkaldt en stor Forsamling af Prælater, saavel fra England som Nordmandie, af
nordmanniske Baroner og angliske Thegner, og lod sig her krone paany af tvende
Kardinaler, der havde indfundet sig som Gesandter fra Pave Alexander5.
Allerede heri laa en Antydning af den gejstlige Afhængighed, hvori England nu ikke
mindre end Frankrige og Tydskland traadte til Pavestolen, og som allerede
Edward Confessor havde søgt at tilvejebringe, men som den angliske
fædrelandssindede Gejstlighed hidtil havde søgt at modarbejde. At lamme denne Gejst-
1 Florents af Worcester, ed. Thorpe II. S. 3. 4. Simeon af Durham, hos Twysden, S. 198. Ordrik,
S. 513 flgg. Chron. Sax. ved 1069, 70; som dog her er meget forvirret, og navnlig aldeles urigtigt lader
Kong Sven selv komme til England.
a Se ovenfor B. II. S. 247. Ragnar Lodbroks Saga Cap. 19.
3 Chron. Sax. lader hende allerede komme til Skotland og egte Mælkolm 1067; men Giftermaalet
fandt ej Sted før lidt efter 1070, se Chron. de Mailros og flere.
4 Simeon af Durham, 1. c.
5 Vita S. Lanfranci Cap. 6. Ordrik, S. 516.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
