Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT DANEKONGES PLANER MOD ENGLAND 361
lod Villjam ham kaste i Fængsel i Rouen og bemægtigede sig hans store Skatte,
uden at ændse Pavens Forestillinger desangaaende1. Den skotske Konge
Mælkolm, gjorde, uanseet sin Lenseed, et nyt ødelæggende Indfald i
Northumber-land2, og over dette ulykkelige Landskab gik der, strax efter, en ny Straffedom,
da Biskoppen af Durham, Walcher, der tillige efter Valthjofs Død havde været
forlenet med Jarldømmet, var bleven dræbt af en rasende Folkehob, som
beskyldte ham for Deelagtighed i Mordet paa en af Valthjofs Frænder3. Thi Villjam
lod det allerede saa haardt plagede Landskab nu atter herje ved Ild og Sverd4.
Under disse Omstændigheder var det naturligt, at de ulykkelige Northumbrer,
ved at erfare at Knut, der allerede to Gange havde været paa Krigstog i
England, nu havde besteget Danmarks Trone og indlagt sig stor Krigshæder, haabede
i ham at see en Frelser, og derfor især henvendte sig til ham med Bøn om at
komme dem til Hjelp, paa samme Tid, som Villjam paa alle Kanter var omringet
af Fiender, og derfor, som man maatte formode, lettere at bekæmpe. Og den
ærgjerrige Knut, hvis Hu stedse stod til at opnaa sin store Navnes Magt og
Berømmelse, og som desuden brandt af Længsel efter at aftvætte den Skam, som
de tvende sidste uheldige Tog til England, hvor han selv var med, havde bragt
over de danske Vaaben, laante villigt Øre til disse Opfordringer5. Hertil kom
ogsaa, at han var gift med en Datter af Villjams afsagte Fiende, Grev Robert
af Flandern. Villjam synes allerede temmelig snart efter Knuts Tronbestigelse
og Urolighederne i Northumberland at have væntet et nyt Angreb fra Danmark;
thi blandt de Beskyldninger, han gjorde sin Broder Odo, da han lod ham fængsle
(1080), var ogsaa den, at han vilde føre Krigere ud af Landet paa en Tid, da de
burde være tilstede for at beskytte det mod Daner, Irer og andre Fiender6.
Alvorlige Udrustninger gjorde dog Knut ikke førend i Aaret 1084. Da anmodede
han sin Svoger, Kong Olaf, om at møde ham ved Kongehelle, og da Olaf
indfandt sig til bestemt Tid, aabenbarede han ham strax sin Hensigt, at gjøre et
Tog til England for at gjenerhverve det Rige, hans Forfædre tidligere havde
besiddet. Han bad om Olafs Understøttelse dertil, og skal endog have tilbudt
sig at overlade ham Hoved-Anførselen, om han ønskede det. Olaf erkjendte, at
1 Ordrik, hos Duchéne, S. 570. Chron. Sax. ved 1079. 2 Florents af Worcester, ved 1079.
3 Florents af Worcester, ved 1082.
4 Florents af Worcester, ved 1080. Villjam af Malmsbury III. 271. Simeon af Durham, hos Twysden,
S. 210, 211.
8 Knuts Anseelse og Forhold til England skildres saaledes hos Villjam af Malmsbury, III. 258: «Den
eneste, der kunde sætte hans (Villjams) Overmod Skranker, var Danekongen Knut, der baade ved sit
Svogerskab med Grev Robert og ved sin egen Magt nød en umaadelig Anseelse; blandt Folkene gik det
Rygte at han vilde angribe England, der tilkom ham som Arv efter Gamle-Knut». Jvfr. Cap. 262.
• Ordrik, hos Duchéne, S. 647.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
