Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG OLAFS RELIGIØSITET 371
omtalte engelske Flygtning Thorgaut fandt hos Olaf, da han kom til Norge paa
samme Skib, som Kong Villjams Gesandter. Olaf, siger Simeon, var meget
religiøs, syslede gjerne med de hellige Bøger, og fandt under sine
Regjeringsforret-ninger dog Tid til at lære Bogstaverne; ofte hjalp han endog Presten ved
Altertjenesten, iførte ham Messeklæderne, gød Vand over hans Hænder, o. a. d. Derfor
var det ham ogsaa en saa stor Glæde at erfare at en anseet engelsk Gejstlig var
kommen til Landet, og han lod ham strax komme til sig, for af ham at lære
Psalmerne. Sandsynligviis har Simeon, der skrev omkring 1129, hørt denne
Beretning af Thorgauts egen Mund, thi da denne havde tilbragt nogle Aar hos Olaf
i stor Anseelse, og modtaget Gaver i Overflod, saavel af Kongen selv som af hans
fornemste Mænd, vendte han med store Rigdomme tilbage til England, men led
Skibbrud paa den engelske Kyst, saa at han mistede Alt, og med Nød og neppe
reddede Livet; han blev venligt modtagen af Erkebiskop Walcher af York (den
samme, som siden efter myrdedes 1080), og paa hans Anbefaling optagen som
Munk i St. Mariæ-Kloster i Durham, hvor han siden blev Prioren Aldwines
Efterfølger, og forestod Prioratet i 20 Aar (1086—1106), indtil han omsider udnævntes
til Biskop i St. Andrews i Skotland, hvorfra han dog senere vendte tilbage og
døde i Durham 11151. Simeon, der selv var Munk i Durham, og som i det mindste
ved een Lejlighed udtrykkeligt nævnes tilsammen med Thorgaut2, kan saaledes
neppe have erfaret dennes Fata af andre end ham selv; ja der gives endog dem,
som antage, at Thorgaut er den egentlige Forfatter af et andet Verk, der tillægges
Simeon, nemlig den durhamske Kirkes Historie, og at Simeon kun har været hans
Afskriver3.
At Olaf, med en saa oprigtig Religiøsitet og Interesse for de kirkelige
Anliggender, maatte betragte den Opposition, hvori hans Fader havde stillet sig
mod den af Paven selv til Overhoved for de nordiske Kirker beskikkede
Erkebiskop i Bremen, og derved middelbart mod Paven selv, som særdeles brødefuld,
og at han har anseet det som en Samvittighedssag, ved desto ivrigere Tilslutning
til Hovedkirken at gjøre godt igjen, hvad hans Fader havde forbrudt, kunde man
antage for afgjort, om vi end ikke fandt tydelige Spor dertil. Allerede for den
fromme Edward Confessor, hvis Minde i Norge agtedes højt, var det en
Hjertesorg, at den engelske Kirke ej vilde slutte sig saa nøje til Hovedkirken, som han
ønskede det og troede det nødvendigt til sine Undersaatters Salighed4. For-
1 Simeon af Durham, hos Twysden, S. 206, 207. Thorgauts Udnævnelse til Biskop af St. Andrews
nævnes i Chron. de Mailros ved 1106.
2 Nemlig i 1104, da St. Cudhberhts Levninger bleve undersøgte, se Reginaldi monachi Dunelmensis
libellus de admirandis St. Cudhberti virtutibus.
8 Se Twysdens Fortale til hans Samling af engelske Annalister. 4 Se ovenfor S. 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
