Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAVE GREGORIUS DEN 7 D E
375
Adalbert nød selv ikke længe godt af denne Tingenes forandrede Stilling, da
han allerede i 1072 (16de Marts) endte sit urolige Liv. Men dette kan ikke have
gjort nogen Forandring i den Stilling, som den norske Kirke nu engang under
Olafs fromme Ledelse havde indtaget, i Særdeleshed efter at hans Ven Knut
den hellige havde besteget Danmarks Trone, og udviklede en Iver for de kirkelige
Anliggender, der langt overtraf den, hans Fader Sven havde lagt for Dagen.
Knuts Anseelse og Indflydelse strakte sig langt udenfor hans Fædreland, og til
fjernere Egne end Norge. Det vilde imidlertid neppe have været til synderlig
Baade for Norge og dets nationale Udvikling, om den engere kirkelige Forbindelse,
hvori det nu var traadt med Hovedkirken, havde bragt det i en blivende
Afhængighed af den nedersaxiske Erkestol. Men heldigviis skikkede Begivenhederne
sig saaledes, at Baandet med Bremen løsnedes paa samme Tid som det knyttedes
fastere til Pavestolen selv, og at Norge saavel som Danmark nød godt af alle
de Fordele, en mere umiddelbar Paavirkning fra Kirkens Middelpunkt kunde
medføre, medens deres lange Afstand fra Kurien hindrede en alt for smaalig,
nøjeseende og for Folkeaanden skadelig Indblanding i deres Kirkevæsen, som nu
fik udvikle sig med Frihed, og i en national Retning. Dette gjelder især Norge,
der laa meest afsides, og hvis mangehaande Berør eiser med England meget snart
knyttede en lige saa nøje Forbindelse mellem den norske Kirke og den nye
anglo-nordmanniske, som den, hvori den havde staaet med den ældre angliske, og hvilken,
om den end ikke, som hiin, længer kunde lede til nogen Emancipation fra Kirkens
Overhoved, i det mindste dannede en virksom og overvejende Mod vegt mod al
tydsk Indflydelse.
Hvad der fornemmelig bidrog til at emancipere Norden fra den bremiske
Erkestols Højhed, medens Forbindelsen med Kurien selv derimod knyttedes
fastere, var Pave Gregorius den 7des Stilling og Virksomhed lige over for Kong
Henrik den 4de og de tydske Anliggender. Det er her overflødigt nærmere at
paavise Gregors mægtige Indgriben i Verdenshistorien som Kirkereformator og
den egentlige Grundlægger af det pavelige Hierarchi, lige saa lidet som det er
nødvendigt, vidtløftigt at gjennemgaa de Stridigheder, hvori hans rastløse Virk-
danske Biskopper, heder at Biskop Egilbert af Fyn allerede i tre Aar havde været indkaldt, uden at
indfinde sig, seer man at denne pavelige Skrivelse ikke kan være ældre end 1071, og at Adalbert først da
har gjort alvorlige Anstalter til at faa Mødet istandbragt. Han siger ogsaa udtrykkeligt i Brevet til
Villjam, hvor han omtaler Mødet: «om dette en anden Gang», ligesom om det paa den Tid endnu kim
var en løs og foreløbig Idee. Imidlertid kan dog allerede da Harald Haardraades Død have givet ham
Haab om at Norges Biskopper nu ej vilde gjøre Vanskeligheder ved at indfinde sig til Synoden. At der
to Gange var Tale om Patriarchatet, sees af Mag. Adam III. 32, sammenholdt med 58. Og paa sin
Døds-sæng ytrede han udtrykkeligt sit Ønske, at kunne have endt sine Dage i Vendland, Sverige eller Island
(III. 69), hvilket vidner om at Rejse-Ideerne da have været levende hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
