Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
trykker sig, «udnævnte af Kongen eller Folket, uden bestemte Grændser for deres
Bispedømmer, opbyggede Kirken i Fællesskab, idet de gjennemrejste Landet,
og uden gjensidig Misundelse styrede de for Kirken vundne Sjæle»1. Enkelte af
disse Biskopper, fornemmelig den throndhjemske, eller overhoved de af Kongen
udnævnte, vare vel ogsaa kongelige Hirdbiskopper. I Nidaros, hvor den
throndhjemske Biskop sandsynligviis for det meste havde sit Tilhold, var der nu flere
Kirker, nemlig Klemenskirken, Olafskirken, Gregoriuskirken og den store, af
Harald Haardraade opførte Marie- eller Vor Frue-Kirke i Nærheden af St. Olafs
Brønd eller Gravsted2, men ingen af disse Kirker var særskilt knyttet til
Biskops-Embedet og under Biskoppens særegne, umiddelbare, Bestyrelse, eller, med andre
Ord, hvad man sædvanligviis kalder en Kathedral-Kirke. En saadan kunde
heller ikke være til saa længe ikke Biskops-Sædet (cathedra) var fast. Men Olaf
lod sig det nu være magtpaaliggende at oprette en fast Bispestol i Nidaros, i det
han først og fremst lod opføre en virkelig Kathedralkirke. Dette Skridt, der
egentlig fra hans Side var en stor Opofrelse, for saa vidt som han derved emanciperede
Biskoppen og hævede ham fra at være den øverste af Kongens" Kapellaner til
selvstændig Myndighed, vidner om Olafs oprigtige og uegennyttige Iver for
Reli-gionsvæsenets Fremme, i Særdeleshed da der ingensteds tales om at dette skede
efter Andres Opfordring. Han havde imidlertid Exempler nok for sig til
Efterfølgelse i de Foranstaltninger med Hensyn til Kathedralkirkens Opførelse og de faste
Bispestoles Oprettelse, som paa denne Tid fandt Sted rundt om i Norden.
Saaledes havde Thorfinn Jarl, som vi ovenfor have seet, allerede ved Midten af
Aarhundredet oprettet fast Biskops-Stol og bygget en Kathedralkirke i Birgsaa paa
Orknø3. Endnu tidligere havde Østmændene i Dublin faaet en egen Biskop, og
paabegyndt Opførelsen af en Kathedralkirke i denne Stad, hvortil Kongen,
Sigtrygg Silkeskjeg, baade skjenkede Grunden og betydelige Jordejendomme4. I
Danmark havde Biskop Villjam begyndt at opføre Kathedralkirken i Roeskilde
1 Mag. Adam IV. 33; se ovenfor S. 183. Da Sverige her tages med, maa man antage, at Mag. Adam,
ved at tale om Sjæle vundne for Christendommen, nærmest har omvendte svenske Hedninger for Øje,
thi i Norge var Hedendommen allerede udryddet. Men det er heller ikke umuligt, at han her, som oftere,
har skildret ældre Forhold, der paa hans Tid ikke længer fandt Sted.
2 Se ovenfor S. 185, 186. Hertil kommer ogsaa det Kapell, som var opført over St. Olafs Gravsted,
og sandsynligviis kun var af Træ.
3 Se ovenfor S. 195.
4 Se af «den sorte Bog om Trinitatiskirken i Dublin», som Ware meddeler i sine Antiqq. hibb. S. 138:
her gjør dog Ware urigtigt den Sigtrygg Olafssøn, der skjenkede Grunde og Besiddelser til Kirken, forskjellig
fra Sigtrygg Silkeskjeg, om hvilken se aller sidst ovenfor S. 156. Da Sigtrygg forlod sit Rige allerede i 1035
for at gaa til Rom, har Udviisningen af Grunden vel paa den Tid fundet Sted; i det mindste skal Kirken
have været færdig i 1038, og Biskop Duncan da have skjenket den flere Gaver, hvoriblandt «Stykker af
St. Olafs Klæde», se ovenfor B. IV. S. 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
