Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KATHEDRALKIRKER OPFØRTE I NORDEN
383
af Steen, og hans Efterfølger, Nordmanden Svein, fuldførte den1. Paa Island
lod Biskop Gissur opføre en Kathedralkirke paa sin Gaard Skaalholt, som han
skjenkede til den, idet han forordnede, at der her for Fremtiden skulde være en
fast Biskopsstol2. Og Kong Knut i Danmark paabegyndte Kathedralkirken i
Lund3. Er det nu end neppe sandsynligt, at alle disse Foretagender, især de sidst
nævnte, skede førend Olaf begyndte Opførelsen af Kathedralkirken i Nidaros,
saa vidne de dog om een og samme religiøse Impuls, der paa denne Tid gjorde sig
gjeldende i de nordiske Lande. Og af stor Betydning bliver det derfor, at
Erkebiskop Landfrank i Canterbury paa et Kirkemøde, som han 1075 afholdt i
London, fik nogle ældgamle pavelige Dekreter og Synodal-Bestemmelser satte i Kraft,
ifølge hvilke Biskopper ikke skulde have Tilladelse til at residere paa Landet,
men alene i Stæderne; og hvorfor nu flere engelske Bispesæder flyttedes4.
Ligesom Landfrank neppe har faaet denne Bestemmelse sat i Kraft for England uden
efter særskilt Paamindelse af Pave Gregorius, saaledes er det og heel
sandsynligt, at en lignende Paamindelse tillige er udgaaen til de øvrige Biskopper i
Nord-Europa. I alle Fald maatte en Foranstaltning, der vedtoges i England, og
udvirkedes af en saa anseet Prælat som Landfrank, ved Exemplets Magt udøve stor
Indflydelse i Naborigerne, fornemmelig det med England i saa mangehaande
Forbindelser staaende Norge. Og at Olaf virkelig ogsaa har fulgt Exemplet og
søgt at bringe Foranstaltningen til Udøvelse i sit eget Rige, viser sig allerede deri,
at da han, som det nedenfor nærmere skal omtales, havde oprettet en Kjøbstad
i Bergen, flyttede Biskop Bernhard derhen fra Sellø5, hvor han hidtil havde haft
sit Tilhold, aabenbart fordi han nu, da hans Distrikt, Gulathingslagen, havde faaet
en Stad, ikke længer ansaaes berettiget til at bo paa Landet. Vi have ogsaa en
gammel Fortegnelse over Norges Biskopper, hvor Biskopperne i det Throndh jemske
lige fra Sigurd og Grimkell af til og med Sigurd Munk (fra Glastonbury) kaldes
«Biskopper i Throndhjem», men Sigurd Munks Efterfølger, Adalbert, udtrykkeligt
kaldes «den første Biskop i Nidaros». Dette hentyder dog her ikke alene paa
Flytningen til, eller den faste Bosættelse i Staden, men ogsaa, og maaskee fornemmelig,
paa den officielle Oprettelse af en fast Biskopsstol, der ikke kunde finde Sted, før-
1 Se Saxo m. fl. 2 Hungrvaka, Cap. 5. 3 Se Suhms Historie af Danmark IV. 650.
4 Coleti Concilia, XII. S. 587. Her paaberaabes Dekreter af Paverne Damasus og Leo, og af Concilierne
i Sardika (347) og Laodicea (366). De Biskopper, hvis Sæder umiddelbart bestemtes flyttede paa dette
Kirkemøde i London, var Biskoppen af Seolesigg (Selsey), der flyttedes til Chichester, Biskoppen af
Skire-burn (Sherborn) der flyttedes til Salisbury, og Biskoppen af Liketfeld (Litchfield), der flyttedes til Chester.
Allerede tidligere, under Edward Confessor, havde den af ham inddragne Biskop Leofrik flyttet sit Sæde
fra Cridiantun til Exeter, senere hen flyttede ligeledes Biskopperne fra Dorchester til Lincoln, fra Helmaham
til Thetford.
6 Hungrvaka, Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
