Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPSSTOL OG KATHEDRALKIRKE I NIDAROS 385
lagdes lige over Graven, og Kirkens Skib strakte sig saaledes vestover fra denne.
Bygningen opførtes af huggen Veegsteen, og i Langkirke- eller Basilika-Formen,
dog med Fløje mod Nord og Syd, saa at den kom til at danne et Kors1, over hvilket
et mægtigt Taarn hævede sig. I dens Nærhed, paa Nordsiden af Choret, opførtes
tillige en liden Bygning, ogsaa i Kirkeform, hvis egentlige Bestemmelse synes at
have været den, at tjene som Skrudhuus (Vestiarium)2. Denne Bygning, saavel
som den nordre og søndre Fløj, ere, uagtet alle de Forandringer og Udvidelser,
som Kirken senere modtog, dog endnu nogenledes til i deres oprindelige Skikkelse,
og vi kunne deraf danne os en Forestilling om hvorledes Olafs Kathedralkirke har
seet ud, og hvor megen Omhu der var anvendt paa dens Opførelse. Kirken indviedes
til den hellige Trefoldighed?, ligesom Kathedralkirkerne i Roeskilde, i Dublin,
og andre Steder i Norden; men den kaldtes, ligesom alle, eller de fleste
Kathedral-kirker i Norge, sædvanligviis C kristkirken1. Til denne blev nu St. Olafs Skriin
højtideligen flyttet og sat over Alteret; fra nu af stod altsaa denne Norges
Nationalhelligdom ikke længer under Kongens, men under Biskoppens Tilsyn: en
Omstændighed, der ej kunde andet end bidrage til at forøge Biskoppens Indflydelse, og
som omsider maatte lede til hvad vi ovenfor have ytret5, og hvad vi i det følgende
virkelig ville see at gaa i Opfyldelse, at Kongen kun betragtedes som St. Olafs
Statholder. Fra denne Tid af, siges der i de gamle Legender om St. Olaf, skede
der ogsaa her mange Mirakler ved hans Helligdom. Det havde i længere Tid været
sædvanligt, at hans Skriin paa hans Messedag (den 29de Juli) i højtidelig
Procession blev baaret om i Staden, og en Stund sat ned paa Kirkegaarden, for at
de mange Pilegrime, der vare tilstede, og hvoraf en stor Deel søgte Bod for legemlig
Brøst og Bræk, kunde komme til at berøre det og ofre deres Gaver. Allerede
Aaret efter Helligdommens Flytning, fortæller Snorre, fik to Blinde og een Stum
fuldkommen Helbredelse ved St. Olafs Undergjerninger6. Den fromme og
ubetingede Tro paa hans Hellighed og undervirkende Kraft lod neppe engang hos de
meest Oplyste nogen Skygge af Tvivl opstaa om Rigtigheden af alle disse og
lignende Fortællinger.
1 Det vil sige forudsat at Olaf virkelig fik bygget det egentlige Hovedskib eller den vestlige Fløj;
hvilket rigtignok maatte synes at ligge i Ordene, at han fuld gjorde Kirken; se ellers derom Norsk Tidsskrift,
1853 S. 36. At Kirken havde Basilikaformen, sees saavel af dens Levninger, som af Thjodrek Munks Udsagn
Cap. 29, jvfr. Norsk Tidsskrift II. S. 72.
2 Se herom Norsk Tidsskrift, 1853 S. 32, 33, 34. Denne Bygning, der — maaskee senere — har faaet
Kirke-Indredning med Alter o. s. v., kaldes nu Kapitlet, og synes derfor at have været brugt som
Kapitel-huus, da Domkapitlet var oprettet. Hvorledes man urigtigt har anseet det for Klemenskirken, se især
Norsk Tidsskrift II. S. 52 flgg. jvfr. 1853 S. 26 flgg.
3 Det siges udtrykkeligt af Thjodrek Munk 1. c. og i Olaf Kyrres Saga Cap. 6.
4 Se herom især Norsk Tidsskrift V. 18, 19. 5 Se ovenfor S. 1.
• Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 6; jvfr. Den historiske Olaf den helliges Saga Cap. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
