Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Med Olafs Skriin fulgte vel ogsaa Sønnen Magnus den godes Lig, siden det i
de paalideligste Sagaer udtrykkeligt siges, at det laa begravet i Christkirken1.
Harald Haardraades Lig derimod forblev i Mariakirken, hvor det efter
Tilbagekomsten fra England var blevet begravet.
Det ligger i Sagens Natur, at Olafs Bestræbelser for at indrette faste
Bispestole først og fremst maatte gjelde Norges Nationalhelligdom i Nidaros. Men
at han ikke agtede at lade det blive derved, see vi deraf, at han ogsaa ved sit nye
Kjøbstads-Anlæg i Bergen begyndte paa lignende Indretninger. Der fortælles
nemlig, at han i Bergen lod lægge Grundvolden til den store Christkirke af Steen,
og Bygningen selv paabegynde, men at der dog blev lidet gjort ved den, hvorimod
han lod fuldstændigt færdiggjøre den saakaldte gamle Christkirke af Træ2. Da
man nu finder, at Ogsaa disse to Kirker egentlig vare indviede til den hellige
Trefoldighed3, hvoraf følger at Benævnelsen «Christkirker» alene betegner deres
Bestemmelse at tjene som biskoppelige Kirker, og da vi erfare, at St. Sunnivas
Levninger, der omtrent vare for Gulathingslagen, hvad St. Hallvards vare for Viken4,
og St. Olafs — bortseet fra deres Betydning for hele Norge — vare for
Thrønde-lagen, flyttedes derhen kort efter den store Steenkirkes Færdigbyggelse, synes
tydeligt nok Olafs Hensigt med Anlægget af denne Kirke at have været den, at
indrette en ordentlig Kathedralkirke for Gulathingets Biskop, som skulde flytte
fra Sellø, og herefter tage sit faste Sæde i Bergen; og hvem tillige St. Sunnivas
Helligdom skulde følge, saasnart den nye Kirke var rede til at kunne modtage
den. Men da Olaf af Grunde, som ej anføres, ikke har kunnet drive dette
Bygningsarbejde med synderlig Kraft, og saaledes har forudseet, at det ej i hans Tid
vilde blive færdigt, har han, da den nys anlagte By lige saa lidt som Biskoppen,
der flyttede derhen, kunde være uden Kirke, først og fremst skyndt sig at lade
opføre den oven omtalte Trækirke, der paa een Gang baade kunde tjene til
Sognekirke for Staden, og til et Slags midlertidig Kathedralkirke f or Biskoppen5. Denne
sidste Anvendelse har sandsynligviis givet den Navnet «Christkirken», medens den
dog, som vi have seet, ikke var tilstrækkelig til at give Biskoppen den officielle
Titel af Bergens Biskop, eller med andre Ord at betegne Oprettelsen af en fast
1 Nemlig Morkinskinna og Flatøbogen. Naar det i hiin heder, at Liget lagdes udenfor Choret, og denne
tilføjer: «nu ligger det indenfor Choret, foran Erkebiskoppens Rum», sigtes der til Kirkens Udstrækning
før og efter den Udvidelse, den fik sidst i det 12te Aarhundrede. Jvfr. ovenfor S. 149, 150, 186.
2 Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2.
3 I et Brev af 27de Febr. 1271 kaldes den saa kaldte lille Christkirke «den mindre Trinitatiskirke»,
hvilket igjen viser at den store kaldtes i officiel Stiil «den større Trinitatiskirke»; men da man veed, at der
ingensinde gaves flere end to Christkirker i Bergen, er Identiteten derved ogsaa given.
4 Se ovenfor S. 178—180. 6 Den blev ogsaa senere Sognekirke, se Biskop Andfinns Brev af 27de
Marts 1320, og var det sandsynligviis lige fra den Tid, den store Kirke var færdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
