Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
at faa Kathedralkirken istand, kan han endnu mindre have formaaet at
paabe-gynde et lignende storartet Foretagende i Oslo, men maa have overladt dette til
sine Efterfølgere. Derfor finde vi ogsaa Biskoppen i Oslo endnu kaldet «Biskop
i Viken» under hans Sønnesønners Regjering1. Nærheden af Fylkeskirken paa
Aker gjorde maaskee ogsaa Savnet af en egen Kirke for Oslo ved Siden af den
kongelige Kirke mindre følelig. Ved de øvrige Byer i Viken, hvor Biskoppen maaskee
skifteviis, indtil Kathedralkirken Opførelse, har resideret, nemlig Kongehelle,
Sarpsborg og Tunsberg, var der ligeledes Fylkeskirker lige i Nærheden, nemlig
Ytterby, Tune og Sæms Kirker2.
Men uagtet denne oprigtige Interesse som Olaf viste for Kirken og dens
Anliggender, og uagtet det umiskjendeligt var hans Hensigt, at bringe den norske Kirke
i saa inderlig Forbindelse med den romerske Moderkirke som muligt, gik han dog
ikke saa vidt, som hans Ven og Svoger, Kong Knut i Danmark, der ved sine
Bestræbelser for at gjøre Gejstligheden til den første Stand i Landet, og for at
ordne Kirkeforfatningen i sit Rige efter det strengeste Hierarchis Fordringer, ej
alene gjorde sig selv forhadt, trods sine mange store Fortjenester af
Landsstyrelsen, men ogsaa svækkede Kongemagten selv mere end tilbørligt. Vore Sagaer
berette vistnok saa lidet om Olafs Regjeringsforetagender, at vi ej med
fuldkommen Bestemthed kunne paastaa, at han ikke gjorde lignende Forsøg. Men saa
meget vide vi, at uagtet Tiende-Afgiften paa denne Tid indførtes i Danmark, ja
endog, kun tre eller fire Aar efter Olafs Død, paa Island3, blev den ikke indført
i Norge førend under Olafs Sønnesønners Regjering4; at Gejstligheden, langt fra
at være den første Stand, endnu ikke engang kunde siges at danne nogen egentlig
Stand i Landet; at Forbudet mod Presternes Giftermaal hverken under Olafs
eller de følgende Kongers Regjering nogensinde blev gjennemført, og at der, da
der saaledes ej hos os var Tale om nogen afsondret Stilling, som Gejstligheden
skulde indtage udenfor det almindelige Statssamfund, heller ikke, i det mindste
paa lang Tid, kunde opstaa saadanne Forvildinger, som de, der i det sydligere
Europa fremkaldte Investiturstriden med dens sørgelige Følger. Gejstlighedens
Medlemmer vare i Norge endnu Kongens Undersaatter, som Lægfolkene, og
Kongerne udnævnte selv Biskopperne, lige saa vel som de udnævnte Jarler og
Lender-mænd6. Meget af dette var vel grundet i Folkeaanden, de offentlige Forholde og
1 Nemlig den ovenfor nævnte Kol, Isleifs Discipel, der maa have levet 1110, og dog stedse endnu
kaldes Biskop i Viken.
2 Se ovf. B. IV. S. 170. 3 Nemlig ved Biskop Gissurs Bestræbelser, 1097, se nedenfor. 4 Herom se nedenfor.
5 Dette findes især udviklet i det saakaldte Anekdoton, eller den Fremstilling af Kirkens Forhold til
Staten, der senere paa Sverres Tid og rimeligviis ved hans Foranstaltning blev udgivet. Se Anhang
til Kongespejlet, udgivet i Christiania, S. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
