Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAADEHOLD I RELIGIONSIVER
389
Norges afsondrede Beliggenhed. Meget maa dog vel ogsaa skyldes Olafs
Statsklogskab, fornuftige Maadehold i Religionsiver, og faderlige Omsorg for Landets
Vel. Thi han vilde neppe have været saa yndet af sine Undersaatter, som han,
efter Sagaernes eenstemmige Vidnesbyrd, virkelig var, og Landet vilde ikke have
befundet sig saa vel under hans Styrelse, som det umiskjendeligt gjorde, hvis han
ved Indførelse af trykkende Afgifter, og ved streng Haandhævelse af nye, hidtil
ukjendte Lovbestemmelser havde forbitret Folket og saaret den almindelige
Nationalfølelse.
36. Olafs Bestræbelser for Landets Opkomst. Folkets lykkelige Stilling
under hans Regjering.
Den dybe Fred, som Norge nød under hans Regjering lige fra Fredsslutningen
med Danmark indtil hans Død, kan neppe siges at være afbrudt ved hans
Deel-tagelse i Kong Knuts paatænkte Tog til England, hvoraf der, som vi have seet,
intet blev, lige saa lidet som ved et Slags Vikingetog, hans Brodersøn Haakon
mod Slutningen af hans Regjering gjorde til Bjarmeland, hvor han skal have sejret
i et stort Slag med Indbyggerne1. Denne Fredstid var, som man tydeligt kan see,
lige saa meget efter Folkets, som efter Kongens Ønske. I de følgende urolige
Tider tænkte man tilbage paa Olafs rolige Regjering som en anden Guldalder,
og Tilnavnet kyrri (d. e. den rolige), som Folket gav ham, var saavel i Samtidens
som Eftertidens Øjne den bedste Hæders-Titel, der kunde blive ham til Deel.
Omtrent et Aarhundrede senere ytrede en Forfatter2 sig saaledes om ham: «han
var yndet baade af Gud og af Mennesker; han lagde stedse Vind paa Fred og
Rolighed, lod Enhver beholde sit, og kuede de Onde alene ved sit Magtbud». Paa
et andet Sted heder det: «Da var der ypperlige Aaringer og mangfoldig Herlighed,
saa at Norge ikke under nogen Konge siden Harald Haarfagre var i saa lykkelig
en Tilstand, som i hans Dage. Alle elskede ham inderligt, thi han ordnede mangt
og meget til Lempe for Folket, som Harald med Haardhed havde paabudet og med
Strenghed overholdt. Han var gavmild paa Guld og Sølv og gode Klenodier, men
alene paaholdende paa Jordegods; Aarsagen hertil var hans Forstand, da han saa
at det tjente Kongedømmet til Bedste. Han viste sine Mænd fuldkommen Yndest,
lod hele Landets Folk nyde Fred og Ro, hvilket man kan skjønne af hans egne
Ord, som han ytrede en Dag i My kle-Gildet, hvor han sad glad og i godt Lune
1 Magnus Barfods Saga Cap. 2. Snorre Cap. 2. Fagrskinna Cap. 222. Skade, at vi savne nærmere
Underretning om dette Tog.
2 Thjodrek Munk, Cap. 29.
26 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
