Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØBSTADEN BERGEN OPRETTES 395
og længe sidenefter kaldtes Holmen, nemlig det yderste Parti mod Nordøst ved
Indløbet til Vaagen, hvilket paa den Tid, som man maa formode, virkelig var
af-skaaret fra Fastlandet ved en liden naturlig Kanal eller Indsænkning (den saakaldte
veisan), hvilken dog temmelig snart maa være bleven opfyldt og tildeels udtørret.
Her har Olaf ogsaa sandsynligviis betegnet Pladsen for den vordende Kongsgaard,
uden dog at lade nogen saadan opføre, thi det er, som vi allerede ovenfor have
paaviist, charakteristiskt for Olafs Virksomhed som Kjøbstads-Anlægger i
Sammenligning med hans Forgængeres, at han ej, ligesom de, begyndte med at opføre
en Kongsgaard med tilhørende Kirke, men aller først tænkte paa Borgernes og
Gejstlighedens Tarv. I den nye Stad nedsatte sig strax mange rige Folk, og den
blev tidlig Norges fornemste og af udenlandske Skibe mest besøgte Handelsstad1.
Man kjender ikke nøjagtigt Aaret, da Bergen blev anlagt eller indrettet til
Kjøbstad. Hvis man kunde antage, at den store, i Olafs Tid ufuldførte Christkirke
blev grundlagt samtidigt med By-Anlægget, da vilde deraf opstaa en Formodning
for at dette først kom i Stand mod Slutningen af Olafs Regjering. Men da man
snarere maa formode, at dette Kirke-Anlæg var et af Olafs sidste
Bygningsfore-tagender, og desuden for saa vidt af mindre væsentlig Nødvendighed for den nye
By, som det alene sigtede til at skaffe det hele vestlige Norge en Kathedralkirke,
medens Stadens Trang til en Sognekirke allerede var afhjulpen ved Opførelsen af
den mindre Christkirke, er der intet som hindrer os fra at antage at denne, saa
vel som Staden, allerede kan have rejst sig i den tidligere Deel af Olafs
Regjeringstid. Hvis man derhos kunde ansee det som vist, at Biskop Bernhards Flytning
til Bergen fandt Sted, saaledes som det ovenfor gjetningsviis er antydet, paa Grund
af en Foranstaltning lig den, som skede i England ifølge det londonske Kirkemøde
1075, og at den virkelig gik for sig i dette Aar, vilde vi heri have et endnu
nærmere Moment til at bestemme Tiden, naar Byen maa være bleven anlagt; men
det er jo ogsaa muligt, at Indskærpelsen af hine gamle Bestemmelser om
Biskoppens Residens i Stæderne udkom, førend Bergen endnu var bleven Kjøbstad,
og at Bernhard saaledes har maattet udsætte Opfyldelsen af Budet indtil der
fandtes en Stad, der kunde modtage ham. Følgelig lader sig intet andet med
Bestemthed heraf udlede, end at Flytningen neppe kan have skeet før, men snarere har
skeet efter 1075. Vist er det imidlertid, at Anlægget heller ikke kan have fundet
Sted umiddelbart efter Olafs Tronbestigelse, thi deels antyde Sagaerne temmelig
umiskjendeligt, at ingen af Olafs Bygningsforetagender paabegyndtes førend efter
at han var bleven Enekonge (1069); deels er det ikke rimeligt, at han kunde
befatte sig med noget saadant, førend Freden var sluttet med Danmark; og deels
1 Se de ovenfor (Side 392, 393) af Sagaerne anførte Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
