Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
gang for Kongsgaarden, thi hvis den ej havde været kongelig Ejendom, kunde
Olaf ikke have haft Dispositionsret over den. Og den Omstændighed, at Markerne
benyttedes som Græsgang, udelukker ikke Muligheden af, at det nærmeste Strøg
ved Vaagen kan have været bebygget med flere Huse, Naust og Boder. Den
samme Forfatter, der meddeler hiint Sagn, siger ogsaa, at Byen tidligere hed
Fager-vik eller Haslevik; naar han her synes at mene, at dette Navn en Stund
vedligeholdt sig som en Benævnelse paa Byen efter at den var anlagt, tager han vistnok
Feil, da Navnet «Bjørgvin» allerede forekommer i det 10de Aarhundrede1; men at
Bugten eller Vaagen selv har ført et saadant Navn, er ikke i mindste Maade
usandsynligt. Det er ovenfor nævnt2, hvorledes Islændingen Hørd Grimkellssøn, som i
Aaret 962 besøgte Norge, ifølge hans Saga tog sig Herberge i Bergen, der ved denne
Lejlighed allerede omtales som en Kjøbstad; men det er ligeledes paa samme
Sted paapeget, at «Bergen» her sandsynligviis er nævnt ved en Misforstaaelse i
Stedet for Tunsberg eller Kongehelle. Thi om der end allerede fandtes Huse og
Herberger paa Stedet, maa det dog af vore Kongesagaers udtrykkelige Udsagn
ansees aldeles vist, at Bergens Tilværelse som virkelig Kjøbstad med alle dertil
hørende Indretninger aller først hidrører fra Olaf Kyrre. Man maa altsaa antage,
at han nu af de til Kongsgaarden Aalreksstad hørende Grunde har afgivet det
allerede med Huse og Naust bebyggede Strøg ved Vaagen tilligemed hele den øvrige
betydelige Strækning, der laa indenfor de saakaldte Takmark eller
Bymarks-Grændser, og som angives saaledes i Bergens Bylov af 1276: «Gunnhildsaa (lille
Sandviks-Elv) mod Nord indtil Varden paa Fjeldet oppe i Vaapnadal (nu
Skræder-dalen), derpaa mod Syd nordenfor Bredemyren (en Indsænkning bagom
Fløjfjeldet) ned i Aalreksstad-Vandet (nu Svartediket); derpaa ned til Korsbro (Broen
i Fløen) og over (store Lunggaardsvand) i Strømmen (ved Nygaard), og hele
Sydnes og Nordnes (d. e. den hele, af Lunggaardsvandene, Puddefjord og Byfjorden
indsluttede Halvø), samt fra Nordnes atter lige over til Gunnhildsaaen»3. Man
maa ligeledes antage, at han, som Olaf Tryggvessøn ved Anlægget af Nidaros,
eller St. Olaf ved Anlægget af Sarpsborg, har ladet afstikke Byggetomter og
ud-deelt dem; ligeledes maa han have ladet opføre Brygger, og strax paabegyndt
Opbyggelsen af en Kirke, nemlig den nys omtalte «gamle Christkirke», der en
Tidlang ogsaa gjorde Tjeneste som biskoppelig Kirke. Til Plads for denne Kirke
saa vel som den Kathedralkirke, han grundlagde, udsaa han det Strøg, som da
1 Se ovenfor B. II. S. 404 øverst, jvfr. Laxdølasaga Cap. 11. * Se ovenfor B. III. S. 39.
3 Se Norges gamle Love, II. S. 265. Kjøbebolken, Cap. 26. Der er ingen Grund til at antage at disse
Takmark ej skulde være de oprindelige. Om Forklaringen af de her nævnte Punkter, se Munthes Anm. til
Aalls Oversættelse af Snorre, II. S. 85, jvf. Norsk Tidsskrift II. Side 9, 10, og «Norske Samlinger» I. Side
284—286.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
