Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS HOFHOLDNING
399
fortælle Sagaerne, holdtes der i Kjøbstæderne langt hyppigere Drikkeselskaber
og Sammenskudslag end forhen1. Allerede tidligere havde man, som det synes,
i Lighed med hvad der ogsaa andensteds fandt Sted, oprettet et Slags Klubber
eller faste selskabelige Foreninger, hvis Medlemmer efter Omgang (1 hvirfing)
skiftedes til, i deres eget Huus at afgive Lokale for de i Lovene paabudte, egentlig
fra Hedendommen nedarvede Sammenskudslag (hvirfingsdrykkjur) og som
derfor kaldtes Hvirvingsbrødre2. Om disse Klubbers Betydenhed kan man danne sig
en Forestilling, naar man erfarer at Hvirvingsbrødrene i Nidaros endog lode opføre
en egen Kirke af Steen, Margrete - Kirken, og at de havde en egen saakaldet
Hvir-vingsklokke, ved Navn Bøarbot. Af den Maade, paa hvilken Sagaerne omtaler
Hvirvingsklubberne i Byerne, maa man formode, at de især vare opstaaede paa
Harald Haardraades Tid, og den Slutning ligger da nær — især naar man tager
Hensyn til en af de væsentligste Bestemmelser for Gilderne, der traadte i deres
Sted, — at de vare stiftede, ej alene for selskabelige Glæders Skyld, men ogsaa
for at Medlemmerne indbyrdes kunde staa hinanden bi mod de Undertrykkelser
og Fornærmelser, som den enkelte Mand ej sjelden maatte lide under Harald
Haardraades myndige og temmelig vilkaarlige Regjering. De vare paa den Maade tillige
politiske Associationer, og Klokken Bøarbot har i Nidaros neppe alene ringet for
at kalde Brødrene til det festlige Lag, men ogsaa, om end ikke saa ofte, til
Sammenkomst med Vaaben i Haand for at staa en Broder bi, der truedes af et
Ikke-Medlem, eller for at tage Hevn over en Broders Drab. For, som det synes, at
betage disse Foreninger saa meget som muligt af den politiske Farlighed, de
nødvendigviis maatte medføre, saa længe de endnu paa en vis Maade vare at ansee
1 Saaledes Morkinskinna fol. 20 b., £>å höfusk mjök drykkjur ok skytningar 1 kaupstööum miklu
meir en fyrr haföi verit.
1 Ordet hvirfing, beslægtet med hverfa, vende, dreje sig, bruges ofte eenstydigt med «Kreds»; f. Ex.
sitja i hvirfing, sidde i Kreds (om Harald, Einar og de øvrige Gjester, se Harald Haardraades Saga Cap.
62, jvfr. ovf. S. 226). Hvirfingsdrykkjur der allerede nævnes i Olaf den helliges Saga Cap. 102, Snorre Cap.
113 hvor der er Tale om Blotfesterne paa Mæren (se ovenfor B. IV. S. 137—138) betyder altsaa simpelt hen
«Omgangsdrikkelag». Lignende Omgangslag eller Sammenskudslag, (samburöaröl) omtales ogsaa i
Jemte-land, se ovenfor B. IV. S. 249, og man faar her nærmere Oplysning om, hvorledes de vare indrettede.
Man kan neppe antage, at den, i hvis Huus Omgangslaget stod, ogsaa præsterede Bevertningen;
Medlemmerne betalte vistnok stedse deres Kontingent eller skaffede det nødvendige Forraad in natura,
ligesom tidligere ved Blotvejtslerne. Desto lettere maatte Overgangen blive til de egentlige Gilder, da
Forskjellen nærmest kun bestod i at der for disse var et bestemt offentligt Lokale, og at de stode mere
under offentligt Tilsyn. At allerede Hvirvingsbrødrene havde indgaaet Forpligtelser til gjensidig Bistand,
ligger endog kun i Benævnelsen «Brødre», hvoraf det sees, at de havde indgaaet Brødrelag (fraternitas).
Og at slige Hvirvingslag existerede før Olaf Kyrres Tid, ligger ogsaa, som det synes, tydeligt i Sagaens
Udtryk: «Olaf lod oprette Myklegildet i Nidaros, og mange andre i Kjøbstæderne, men forhen (altsaa før
Olafs Tid) fandtes der Hvirvingsdrikkelag». Og da ligger Slutningen temmelig nær, at de tildeels have været
fremkaldte til Værn mod Harald Haardraades Vilkaarlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
