Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
som private, eller Sammenkomsterne i det mindste holdtes i private Huse og uden
Kontrol, fik Olaf dem, det siges ikke hvorledes, efter Udlandets Exempel1 forandrede
til de saakaldte Gilder, hvis Sammenkomster ikke længer holdtes i private Huse,
men derimod, under Gejstlighedens Overtilsyn, i egne, dertil indrettede Huse,
der kaldtes GildesJcaaler2. Eor øvrigt vedtoges, eller rettere bibeholdtes, ogsaa
i Gilderne som en Hovedbestemmelse den Forpligtelse for Medlemmerne,
(Gilderne eller Gildebrødrene) at de skulde staa hinanden indbyrdes bi, og
Foreningerne vedbleve derfor altid at have en vis politisk Betydning. Men dette
modvirkedes igjen nogenledes derved at der i een og samme By oprettedes flere Gilder,
og at saavel Kongerne selv, som deres fornemste Mænd lode sig optage til
Medlemmer i de meest anseede. Vi erfare heller ikke, at noget Gilde i Norge, endog
paa den Tid, da Tron- og Partistridighederne rasede paa det heftigste, tog en saa
virksom og betænkelig Deel i de politiske Begivenheder, som St. Knuts-Gildet
i den danske Stad Slesvig endnu kun i den anden Generation efter Olaf Kyrres
og Knut Svenssons Tid, da nemlig Medlemmerne, i hvis Tal ogsaa Hertug Knut
Lavard havde ladet sig indskrive, hevnede hans Drab ved at tage Kongen selv,
der havde tilladt det, Nikolaus Svensson, af Dage (1134). Og hvad Misligheder
der kunde hefte ved det politiske Præg, Gilderne antoge, opvejedes vistnok igjen
ved de Fordele, de for Resten medførte. Thi ej alene bidroge de til at forhindre
Slagsmaal, Voldsomhed og Blodsudgydelse — det var endog forbudet
Gildebrødrene ved deres Sammenkomster at medbringe Vaaben — men ved at stilles
under Gejstlighedens Opsigt, og ved de religiøse Ceremonier, under hvilke
Sammenkomsterne holdtes, bidroge de til at vække den religiøse Sands, medens
Nærværelsen af Kvinder, hvilke ogsaa optoges som Medlemmer, befordrede en mere sleben
Omgangstone. Hertil kom, at de i hine Tider, hvor det kommunale Væsen endnu
var i sin Barndom, saa at sige traadte i Stedet, og man kan vel endog sige banede
1 Gilderne synes at have været tidligere oprettede i Norge end i Danmark, hvor de ej stiftedes, førend
ved 1100 (se Suhms Hist. af Danmark V. 77). Men andensteds, f. Ex. i England existerede de længe
før, saaledes har man en anglisk Gildeskraa, øjensynligt ældre end Knut den mægtiges Tid, se Hickes Diss.
epist. 21. Deres Navn «Gilde», Gilda, er kommet af det oldgermaniske gildan, oldnorsk gjalda, betale; og
sigter til Medlemmernes fælles Ydelser eller Kontingent. En Gildebroder kaldes hos os enten gildbroöir,
eller slet og ret gildi, dog dette sidste mere i Forhold til sine Kammerater. Ordet Gildisskåli er sammensat
af gildi og skåli, Stuebygning; man sagde og «Gildehall» hvoraf det bekjendte «Guildhall» i London.
* Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 2, har ogsaa, i det mindste i den trykte Udgave, her et Tillæg om at
der ej maatte drikkes uden i de saakaldte verndarstofur og laufshus. Dette sidste Ord er aabenbart
kommet ind, som saa meget, især i 3die Bind af den store Udgave, gjennem Peringskjøld, der igjen har optaget
flere af de Forklaringer, Peder Claussøn i sin Oversættelse har tilføjet: laufshus er saaledes ikke andet
end en uheldig Tilbage-Oversættelse af «Lauffshuus» d. e. Laugshuus. Den svenske Oversættelse har deraf
igjen gjort «Lofsalar»(!) Paa samme Maade synes verndarstofur at være «Vertstuer», og det hele Tillæg
at være senere indskudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
