Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSEEDE ÆTTER. REINS-ÆTTEN
405
siden gik i Arv til hans Efterkommere.1 Den fornemste af disse Gaarde og det
egentlige Familiesæde synes Rein i Rissens Skibrede paa Nordmøre, kun et Par
Mile nordvestenfor Nidaros, at have været, thi efter den benævnes hans
Descendenter saa længe som den forblev i Ætten2. Denne oprindelige angliske eller
anglo-danske Æt blev dog strax fuldkommen nationaliseret i Norge, og hørte lige fra
dens første Optræden i Riget indtil dens Forsvinden blandt Landets aller ypperste
og mægtige Slægter, ikke engang Arnunge-Ætten undtagen, med hvilken den og,
ligesom de andre fornemme Slægter, efterhaanden kom i den nøjeste Forbindelse
ved indbyrdes Giftermaal. Fra Skule Tostigssøn og Gudrun Nevsteinsdatter
nedstammede i tredie Led Lendermanden Baard Guthormssøn paa Rein, hvis
ældste Søn Inge endog besteg Norges Kongetrone, og hvis anden Søn, der bar
Stamfaderens Navn, Skule, opnaaede Hertugs-Værdigheden og var Kong Haakon
Haakonssøns Svigerfader og farligste Medbejler.
Skules Broder (?) Ketil Krok blev udnævnt til Lendermand paa
Haaloga-land, hvor Kongen skaffede ham et godt Giftermaal; mange anseede Mænd skulde
have nedstammet fra ham, dog nævnes det ikke udtrykkeligt, hvilke de vare3.
Vikens Kjøbstæder udelader Tunsberg og Borg, bliver just derfor saa meget mere sandsynlig. Men da
man derimod maa formode, at Olaf, efter at have anlagt Bergen, opholdt sig hyppigt her for at ordne og
drive paa Bygnings-Arbejderne, vidner Morkinskinnas Udeladelse af Bergen om at i det mindste dens
Nedskriver ej regnede Bergen blandt Kjøbstædernes Tal paa den her angivne Tid. Fagrskinna derimod
maa have Bergen for Øje, siden den nævner Hordaland, men vi have allerede oftere haft Exempler paa at
dens Text er mindre paalidelig end Morkinskinnas. Hrokkinskinnas Text og den, der forefindes i Udgaven
af Snorre, synes oprindelig at have været ordlydende med hinanden, den eneste Forskjel er at hiin nævner
«Bergen» alene, hvor denne har «Borg og Bergen», hvilket lettest lader sig forklare enten saaledes at
Ligheden mellem begge Navne har forført en ukyndig Afskriver til at overspringe det ene, eller at deres fælles
Kilde kim har haft eet Navn, hvoraf der senere er gjort to. Var nu dette ene Navn «Borg», da vilde man
ogsaa her have en Bestyrkelse paa at Bergen ej var til, da Skule fik sit Jordegods. Bedst vilde det Hele
kunne opklares, hvis vi nøjagtigt vidste, hvilke Arve-Besiddelser der tilhørte Skules Efterkommere; men
derom savne vi nu al tilstrækkelig Oplysning.
1 Blandt de Ejendomme, Skule fik, var ogsaa, som det synes, den gamle Kongsgaard ved
Klemens-kirken, der nu kaldtes Skulegaarden (se nedf.), vistnok efter ham.
1 Hertug Skule, Ætling af Skule Kongsfostre i 4de Led, oprettede, som bekjendt, her et anseet
Nonnekloster.
* Det bør her dog ikke lades ubemerket, at det altid bliver noget tvivlsomt, hvorvidt Ketil Krok
virkelig var Skules Broder, eller om ikke ogsaa her en senere Afskriverforvanskning er med i Spillet. Texten i
Udgaven af Snorre, 1. c. udtaler sig her omstændeligst: «Da kom vestfra med Olaf Skule Søn af Tostig Jarl,
der siden kaldtes Kongsfostre, og Ketil Krok, hans Broder; begge vare gjæve og højbyrdige Mænd fra
England, og begge saare forstandige, disse Brødre vare Olaf meget kjære; Ketil Krok drog nord til
Haa-logaland, hvor Kongen skaffede ham et godt Giftermaal, og nedstamme mange Storfolk fra ham».
Hermed stemmer saa godt som ordlydende Hrokkinskinna i Harald Haardraades Saga Cap. 123, dog
udelades Stykket «begge . . . England»; og i Stedet for «de vare Brødre» (Jieir våru bræör) staaer der «de vare
begge» (£>eir våru båöir), aabenbart rigtigere, og et Tegn paa at Texten i Udgaven af Snorre her er den
mindst paalidelige. Fagrskinna, Cap. 209 og 214, omtaler, merkeligt nok, alene Skule, og nævner ikke et
Ord om Ketil Krok. Og endelig udtrykker Morkinskinna, den ældste af alle Bearbejdelser, sig saaledes:
«Da kom til Norge med Kong Olaf Skule, Søn af Jarlen Tostig Godwinessøn, og Ketil Krok nordfra Haa-
27 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
