- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
404

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404

OLAF HARALDSSON (KYRRE)

Hirdstjorer (Forstandere for Hirden). Skule raadede og, som Sagaen udtrykker
sig, alle Landraad med Kongen, det vil sige, han var hans fornemste Raadgiver
i Regjeringsanliggender, thi Olaf, lægges der til, havde ikke fuldt saa dyb Forstand
som hans Fader, og lyttede derfor i mangt og meget til sin Fostersøn Skules Raad1.
Man har saaledes al Grund til at formode, at mange eller de fleste af Olafs
Regje-ringsforanstaltninger egentlig skyldes Skule, der sandsynligviis især havde engelske
eller flamske Forbilleder for Øje. Da Olafs Indretninger bleve modtagne med en
saa almindelig Tilfredshed, og det neppe var nogen Hemmelighed, at Skule havde
stor Deel i dem, maa man antage at han var lige saa populær blandt Folket, som
han var yndet af Kongen. Denne knyttede ham endnu nærmere til sig ved at
give ham sit Syskendebarn Gudrun, en Datter af en vis Nevstein og Harald
Haardraades Heelsyster Ingerid Sigurdsdatter, til Egte. Kongen tilbød ham derhos et
heelt Fylke, som han selv kunde vælge, med alle kongelige Indtægter og
Landskylder; men Skule, som frygtede for at en saa stor Gave maaskee kunde blive
tilbagekaldt af en senere Konge, der ej var ham saa gunstig som Olaf, bad Kongen
i Betragtning af at han som oftest var hos ham ved hans Hird, heller at give ham
nogle Landejendomme i Nærheden af de Kjøbstæder, hvor han plejede at tilbringe
Julen og tage Jule-Vejtsler. Denne Bøn opfyldte Kongen, og skjødede ham nogle
af de bedste Gaarde i Omegnen af Kongehelle, Oslo og Nidaros2, hvilke Gaarde

1 Morkinskinna fol. 20. a. jvfr. Fagrskinna Cap. 214, Harald Haardraades Saga Cap. 125, Snorre
Cap. 103.

2 Saaledes Morkinskinna, 1. c. hvis Text er den ældste og meest uforvanskede, hvorfor jeg og alene
har fulgt den, da de øvrige Sagabearbejdelser her afvige saaledes, at det er umuligt at forlige dem med
hinanden indbyrdes, medens det dog er øjensynligt, at alle de afvigende Udsagn kim hidrøre fra een
oprindelig, men siden mere eller mindre forvansket, Beretning. Da imidlertid dette Sted, som allerede ovenfor
paapeget, er af Vigtighed til Bestemmelsen af Tiden, naar Bergen blev Kjøbstad, vil jeg her ogsaa anføre
de øvrige Bearbejdelsers Ord til Sammenligning. Fagrskinna, der ellers slutter sig saaledes til
Morkinskinna, at den paa de fleste Steder kan ansees som et Uddrag af den, er her noget mere afvigende. Dens
Ord lyde saaledes: «Kongen bad ham nævne de Jorder, han vilde have, og nævnte han da nogle øster i
Viken (altsaa ved Kongehelle og Oslo, maaskee og ved Tunsberg og Borg), nogle i Hordaland (altsaa ved
Bergen), og nogle i Throndhjem (altsaa ved Nidaros) saa at han i hver Kjøbstad, hvor Kongen opholdt
sig, havde saa godt som det bedste Jordegods og tilstrækkelig Landskyld til alskens Bekostning m. m. i
Kjøbstæderne». Hrokkinskinna (Harald Haardraades Saga Cap. 125) siger: «Kongen . . . skjødede ham
Jordegods øster ved Landsenden, ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Bergen, og nord ved Nidaros».
Og endelig siger Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103: «Kongen . . . skjødede ham Jorder øster
ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Borg, ved Bergen, og nord ved Nidaros». Her seer man
øjensynligt, hvorledes de angivne Stæders Antal voxer eftersom Bearbejdelserne blive yngre, og netop
derfor er denne Tilvæxt mistænkelig. Det var en let Sag for en senere Afskriver at udfylde Byernes Tal
efter de paa hans Tid existerende, men derimod var det ikke saa let at paavise, hvilke de Kjøbstæder
vare, i hvilke Olaf plejede at tage Jule-Residens, thi man maa vel merke, at alle Bearbejdelser, hvor
afvigende fra hinanden indbyrdes de end for Resten kunne være, dog stemme deri, at Skule beder om
Jordegods i Nærheden af <ide Kjøbstæder, hvor Kongen plejede at residere om Vintren eller ved Juletid», hvilket
aabenbart viser, at han ej plejede at tilbringe Julen i alle Kjøbstæder. Morkinskinnas Beretning, der af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free