Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSEEDE ÆTTER I VIKEN.
LOV-BERSE
411
stor Indflydelse paa Lovgivningen, da det i den gamle Lovbog for Viken
udtrykkeligt siges at han gjorde en Bestemmelse for, hvorledes det skulde forholdes,
naar Mand eller Kvinde ophævede Fæstemaal, hvilken Bestemmelse, tilføjes der,
siden stedse har været overholdt. Den kaldtes ogsaa efter ham Berse-Loven1.
Da vi ellers ikke kjende Vikens ældre verdslige Lov, kunne vi ej vide, om dette
er den eneste Lovsforandring, Berse har bragt istand, eller om der skyldes ham
flere; det sidste er dog, især efter hans Tilnavn at dømme, det rimeligste, og man
maa endog næsten formode, at den Afsondring, som vi siden finde i legislatorisk
Henseende mellem Viken og Oplandene, nærmest skyldes de Lovsforandringer,
han for Vikens Vedkommende fik istandbragt i den fælles Sefslov eller
Eidsiva-Lov, der nu i sin uforandrede Tilstand kun gjaldt for de egentlige Oplande,
medens den derimod med de ved Berses Bestræbelser vedtagne Modifikationer
gjaldt for Viken, saa at denne derved paa en vis Maade kunde siges at have faaet
en egen Lovgivning. Heraf maatte det igjen være en naturlig Følge, at
Vik-verjerne efterhaanden undlode at søge Eidsævisthing, men begyndte at holde
sit eget Lagthing ved Borg, det saakaldte Borgarthing, der dog aldrig synes at
have været anerkjendt som saadant, førend de store Lagthing mod Slutningen
af det 12te Aarhundrede deeltes i flere mindre, og Lagmands-Embederne
oprettedes2. Lov-Berses Søn hed Gyrd, hvis Søn Aamunde var en af de mægtigste
Mænd i Landet ved Tiden mellem 1130 og 1150. En anseet Mand i Viken, som
vistnok først nævnes under Olafs Eftermand, men som dog allerede synes at
thi havde han levet i Ranrike, vilde der have været tilstevnet Thing paa Elvebakken, eller Hornborething,
eller Thing ved Stofn nær Vetteland (se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 28); havde han levet ved
Tunsberg, vilde der have været stevnet Haugathing.
1 Se «Norges gamle Love» I. S. 365. Bestemmelsen findes her optagen i en særegen Bearbejdelse af
den gamle vikske Christenret; den hører dog aabenbart ikke til Christenretten, men derimod til den
verdslige Lovgivnings Giftings-Bolk.
1 Endnu paa Sigurd Jorsalfares Tid omtales kun de tre Hovedlagthing, Frosta-, Gula- og
Eidsævisthing, ligesom vi have seet, at den sandsynligviis i anden Halvdeel af 12te Aarhundrede affattede
legendariske St. Olafs Saga kim erkjender tre Lovgivninger, Frostathingslov, Gulathingslov og Sefslov, se
ovenfor B. IV. S. 147,148. Det er let at forstaa, hvorledes den vikske Lovgivning kunde vedblive at regnes til
Sefsloven om den end havde undergaaet enkelte Modifikationer, thi disse vare dog vistnok uvæsentlige i
Sammenligning med den uforandrede Hovedmasse. Hvad nu ellers Borgarthinget angaar, vil man neppe
finde det omtalt som særeget Lagthing førend efter 1200 da Lagthingene vare deelte. Naar det nævnes
før den Tid, er det saa godt som udelukkende kim hvor der er Tale om at tage en Tronprætendent til Konge,
i Lighed med Ørething i Nidaros og Haugathing ved Tunsberg. Saaledes allerførst ved Harald
Haardraades Hylding, se ovenfor S. 148; ved Inge Haraldssøns nys nævnte Hylding, se hans Saga Cap. 1; ved
Baglerkongen Inges Hylding 1196, se Sverres Saga Cap. 132, ved Erling Steinveggs, 1204, se Haakon
Sverressøns Saga Cap. 7; ved Inge Baardssøns 1204, se s. S. Cap. 6; her nævnes og Haugathing i samme
Anledning, i 1217; da Haakon Haakonssøn fik Kongenavn, saavel her, som paa Haugathing, Stofnething,
Hornborething og Elvebakken, se Harald Haardraades Saga Cap. 28; og endelig i 1236, da Skule Jarl, som
det synes, her underhandlede med Bønderne i Anledning af hans Opstand mod Kongen (Harald
Haardraades Saga Cap. 187).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
