Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
have naaet Manddomsalderen mod Slutningen af Olafs Regjeringstid, var Dag
Eilifssøn1. Hans Herkomst kjendes ikke, men hans fornemste Besiddelser laa
paa Vestfold, især i Sandehered og Neset, saa vel som i Grenafylke, fornemmelig
paa Havund, hvor Gaarden Bratsberg senere nævnes som hans Søn Gregorius’s
Gaard. Dag var gift med Ragnhild, en Datter af Skofte Agmundssøn2.
Alle disse Ætter, som nu ere omtalte, vare allerede, eller bleve i det mindste
i den nærmest følgende Tid, paa det nærmeste forbundne ved indbyrdes
Giftermaal. Saaledes egtede som vi have seet, Skule Kongsfostres Søn Aasulf paa Rein
Thora, Skofte Agmundssøns Datter. Skules Datter Ragnhild blev gift med
Kyr-pinga-Orm paa Stødle3; dennes anden Hustru, der ligeledes hed Ragnhild, var
en Datter af Sveinke Steinarssøn. Kaare, Søn af Saxe i Vik, blev gift med
Borg-hild, en Datter af Dag Eilifssøn; en anden Datter af denne, Sigrid, blev gift med
Halldor, Søn af Brynjulf Ulvalde og Thora, Paal Jarls Datter; en tredie, Gyrid,
med en Sønnesøns Søn af Lov-Berse4. Paa denne Maade vedbleve disse mægtige
Familier at forbinde sig med hinanden. Og derfor er det intet Under, at disse
Lendermænds-Ætter, som i den lange Rolighedstid under Olaf havde kunnet
samle Kræfter og erhverve Rigdomme, i de følgende Tider dannede et ved sin
Kompakthed og indre Sammenhold overvættes mægtigt Aristokrati, som alene
en Sverres Klogskab og Udholdenhed var istand til at knække, dog ikke uden
Blodsudgydelse og indre Rystelser, hvis skadelige Virkninger for Landets Kraft
og Selvstændighed først aabenbarede sig i en meget fjernere Tidsalder.
1 Dag Eilifssøn nævnes som Lendermand allerede kort efter Magnus’s Tronbestigelse (Magnus den
godes Saga Cap. 9, Snorre Cap. 8), og havde saaledes vistnok allerede naaet Manddomsalderen før Olafs
Død 1093. Han nævnes ikke efter Magnus’s Død 1103. Hans Søn Vatn-Orm nævnes som Lendermand
allerede ved 1137; hans anden Søn Gregorius sluttede sig til Kong Inge omkring 1150. I Morkinskinna
staar der udtrykkeligt fol. 36 a. Fornm. Sögur VIII. 357, at Dag havde store Besiddelser ved Tunsberg.
Men hans Hovedbesiddelser vare dog i Grenafylke; dette sees bedst af den Mængde Gaarde i dette Fylke,
der laa til det, rimeligviis af ham stiftede Nonnekloster paa Gimsø. Dette Klosters fleste Gaarde laa paa
Havund (nemlig 36); det havde 21 paa Grenland (i Medalheims Sogn), 15 paa Bamble; tilsammen 72 i
dette Fylke; dog havde det ogsaa 60 Gaarde paa Vestfold, og endeel i Ranafylke saa vel som i Sogn. Muligt
at Dag og Vatn-Orm, der aller først nævnes i Spidsen for en Deel Lendermænd ved Tunsberg, meest have
boet her, men at Gregorius har opslaaet sit Hovedsæde paa Bratsberg.
2 Inge Haraldssøns Saga, Cap. 21. Fagrskinna Cap. 215.
3 Fagrskinna, Cap. 214, Snorre, Har. H. S. Cap. 103., Inge Har. Saga Cap. 17. At Ragnhild
Skules-datter var Kyrpinga-Orms første Kone, sees deraf, at hendes Fader Skule var samtidig med Olaf Kyrre,
medens Erling skakke, om hvem det udtrykkeligt siges, baade at han var en af Orms yngre Sønner, og
at han var hans Søn med Ragnhild Sveinkesdatter, ikke døde førend 1179; og hans Søn Magnus var fød
1156.
* Haakon Herdebreds Saga Cap. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
