Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGE ATTER UNDER TVENDE KONGER
423
udenfor Viken selv, da det alene var Hyldingen paa Ørething i Nidaros, som
gjorde den, der her fik Kongenavn, til den retmæssige Konge over hele Landet.
Heller ikke betragtede Indbyggerne af de øvrige Landskaber sig bundne derved,
thi da Efterretningen om Olafs Død kom til Oplandene, toge Oplændingerne
strax den for 24 Aar siden afdøde Kong Magnus’s Søn og Arving Haakon til Konge,
uden al Tvivl opmuntrede dertil af hans Fosterfader, den gamle Steigar-Thore,
der alene synes at have væntet paa Olafs Død for at bringe sin Fosterson paa
Tronen og indsætte ham i hvad man ogsaa efter de Tiders Begreber med Føje
kunde kalde hans lovlige Rettigheder1. Da det gjaldt at komme Magnus i
For-kjøbet, skyndte Haakon og Thore sig strax efter til Nidaros, og tilstevnede
Ørething. Paa dette forlangte Haakon at Thrønderne skulde give ham Kongenavn,
hvilket han ogsaa fik for den halve Deel, ligesom hans Fader Magnus; eller rettere
for de to Trediedele, da hans Part vistnok, ligesom Magnus’s fordum, var
beregnet paa at skulde indbefatte Frostathingslagen (med Haalogaland),
Gula-thingslagen, og Oplandene, medens Magnus alene beholdt Viken. Men Haakon
maatte ogsaa strax for Thrøndernes Vedkommende ophæve de forhadte Paabud,
der endnu vare tilbage fra Sven Alfivessøns Tid, navnlig Bestemmelserne om
Landøre-Ydelsen og om Julegaver2, ligesom han overhoved gav dem mange
Retter-bøder (Retsforbedringer); hvorefter, som det heder, alle Thrønder vendte sig til
Venskab med ham. Heraf synes man at kunne slutte at han i Førstningen har
mødt Vanskeligheder, som han alene har kunnet bortrydde ved at love Thrønderne
hine store Indrømmelser. Den højtidelige Ophævelse af Paalæggene synes at have
fundet Sted ved Juletid; mange Uger tidligere kan Haakon ikke være kommen
til Nidaros eller have tilendebragt sine Forhandlinger med Thrønderne3. Han tog
1 Det vil strax nedenfor sees, at Kong Magnus udtrykkelig gav Thore Skylden for alt hvad
Haakon gjorde.
2 Om alle disse Paalæg og de senere Fritagelser, se ovenfor B. IV. S. 336—339, og især S. 371, Anm. 3.
Man kan paa en vis Maade sige, at Haakon, for at vinde Thrønderne, maatte udstede en Haandfæstning
eller Valg-Kapitulation.
8 Da Olaf døde langt nede i Viken den 22de Septr., kan Efterretningen derom paa hiin Tid, da
Land-Rejser gik saa langsomt fra Haanden, neppe have naaet Steig i Gudbrandsdalen førend i de første Dage
af Oktober. Haakon kan neppe strax have været rejsefærdig, og har saaledes vist ikke naaet Nidaros
førend efter Midten af Maaneden. Sammenkaldelsen af Ørething og Forhandlingerne med Thrønderne
maa ogsaa have medtaget nogen Tid, saa at han altsaa neppe blev tagen til Konge førend henimod
November. Nu siger Morkinskinna, at Haakon ophævede Julegaverne den Juul, han tilbragte i Nidaros
sammen med Magnus, det vil sige Julen 1094—1095. Men da det er højst urimeligt, at han biede saa længe
med at give disse Retterbøder, som til den anden Juul; da de øvrige Sagaer desuden udtrykkeligt
henføre dem til hans Tronbestigelse, og derhos bevidne at han siden udvidede dem til Oplandene, hvorhen
han ej kom efter Julen 1094—95; og da han derhos ogsaa, efter sit første Besøg i Throndhjem, hvor han
aller først gav Retterbøderne, maa have været i Gulathingslagen: falder det naturligt at antage, at han
har tilbragt sin første Juul i Nidaros, og at Morkinskinna, ved at omtale Julegavernes Ophævelse, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
