Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN
sig nu, siges der, en Hird, og vendte siden tilbage til Oplandene, dog neppe førend
længere ud paa Sommeren, efter at han imidlertid ogsaa havde besøgt
Gulathings-lagen og der givet Indbyggerne de samme Retterbøder, som Thrønderne1. Ogsaa
til Oplandene udstrakte han dem ved sin Tilbagekomst til dette Landskab, hvis
Indbyggere allerede fra først af havde været ham særdeles hengivne.
Vore Sagaer nævne lidet eller intet om, hvad Magnus imidlertid tog sig for.
Det heder kun i en af de ældste Saga-Bearbejdelser, at han «for det meste opholdt
sig øster i Viken; at nogle af Lendermændene holdt med den ene, andre med den
anden af Brødrene, og at deres Mænd stredes mellem sig om et og andet, medens
Kongerne selv vel ikke vare uenige, men dog undgik at opholde sig paa samme
Sted»2. Vi erfare dog af samtidige og paalidelige udenlandske Kilder, sammen -
forvexlet denne Juul med den anden. I sig selv var ogsaa den Tid, da Gaverne skulde ydes, den belejligste
Tid til at ophæve dem.
1 At Haakon ophævede af Sven Alfivessøns trykkende Bestemmelser, der endnu gjaldt i
Gulathings-lagen, sees af Overskriften til Cap. 148 i den ældre Gulathingslov, hvor der staar: «Her ere de
Retter-bøder, som Magnus den gode gav i Langø-Sund; nogle gav ogsaa Haakon Thoresfostre». Disse Magnus’s
og Haakons «Retterbøder» ere opregnede i den ovenfor citerede Anm. 3 til B.IV. S. 371. Uagtet det nu
nok kunde være muligt, at Haakon gjennem Deputerede til, eller til Udsendinger fra Gulathingslagen har
bekvemmet sig til at give disse Retterbøder, er dog det naturligste og sandsynligste, at det er skeet ved
hans personlige Nærværelse, da han blev hyldet. Vi have tidligere seet, at Kongerne ved deres
Tronbestigelse rejste fra Fylke til Fylke for at lade sig hylde, og da nu Haakon, som vi nedenfor ville see, ikke
førend ved Vintrens Begyndelse i 1094 forlod Oplandene og drog til Nidaros, var der rundelig Tid for ham
til ogsaa at besøge Gulathingslagen. Morkinskinna antyder desuden at ingen af Kongerne i den Tid holdt
sig stille paa eet Sted.
2 Morkinskinna fol. 21. a. Da dens Udtryk ere temmelig vigtige, især for Tidsregningens Skyld,
meddeles de her nøjagtigt: «Hann (Håkon) veitti ]?rændum réttarbætr å marga lund, ok héldu J)eir ok mest
undir hans konungdom. Magnus konungr var löngum i Vik austr ok haföi sina lenda menn hvårr peirra,
ok keppöusk menn peirra sin å milli um eitt ok annat, en konungar våru såttir ok våru litt i einum staö;
£>eir våru einn vetr båöir i Niöarösi»–-.
Tidsregningen for Haakons og Magnus’s Regjering frembyder store Vanskeligheder paa Grund af
den Urede, som hersker i Sagaerne desangaaende. Saaledes er det allerede i Førstningen paafaldende, at
uagtet Snorre, Morkinskinna og Fagrskinna lade Haakon opleve to Vintre efter Olafs Død, af hvilke han
da tilbragte den sidste (1094—95) sammen med Magnus i Nidaros, omtale dog de øvrige saa vel som
Thjodrek (Cap. 30) denne Vinter som den første efter Olafs Død (se Magnus Barfods Saga Cap. 2, Snorre
Cap. 2). Det er ovenfor viist, at Haakon sandsynligviis har tilbragt ogsaa den første Juul i Nidaros,
og da givet Thrønderne de oven nævnte Retterbøder, og at han den følgende Vaar og Sommer først har
besøgt Gulathingslagen, og siden er vendt tilbage til Oplandene. Denne hans Tilbagerejse til Oplandene
omtales slet ikke i Morkinskinna og Fagrskinna, medens derimod Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og
Snorre berette den, som om den fandt Sted strax efter at han var tagen til Konge. At han virkelig først
besøgte Gulathingslagen, og derefter drog til Oplandene, ikke omvendt, fremgaar deraf at Snorre (Cap. 2)
udtrykkeligt lader ham drage «over Dovrefjeld» til Byen den anden Vinter, da Magnus allerede var
kommen did; Haakon befandt sig saaledes umiddelbart før denne Rejse paa Oplandene. Større
Vanskeligheder opstaa dog endnu med Hensyn til hvad Magnus tog sig for i sit første Regjeringsaar (1093—1094)
som overhoved med Hensyn til hans forskjellige Krigstog. Snorre, Hrokkinskinna og Hryggjarstykke
overspringe næsten, som vi have seet, dette første Aar. De lade Magnus siden om Vaaren efter Haakons
Død herje i Halland (Cap. 3); derefter omtales Steigar-Thores Oprør og Tvisten med Sveinke Steinarssøn
(Magnus’s Saga Cap. 4—14, Snorre Cap. 4—8); og derpaa beskrives Magnus’s Tog til Orknøerne og Syder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
