Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEIGAR-THORES OPSTAND
435
Linje af den gamle aurlandske Æt, der i den sidste Tid stod i saa nøje Forbindelse
med det danske Kongehuus, og da det derhos ikke er usandsynligt, at han tillige
har staaet i et nærmere Frændeforhold til Sole-Ætten, have vi maaskee i disse
Omstændigheder, sammenholdte med den Opposition, hvori Sole-Ætten siden
Erling Skjalgssøns Tid mere eller mindre havde staaet til det norske Kongehuus,
og dens Venskab og Svogerskab med det danske, Nøglen til at udfinde, hvorfor
Egil, saa vel som Skjalg, vare saa villige til at tage en dansk Æventyrers Parti
med Tilsidesættelse af den eneste retmæssige Arving til Norges Kongetrone. Thore
og Sven droge med den hele Oprørsflok over Lesje ned til Raumsdalen og
Søndmøre, hvor de skaffede sig Skibe; derfra droge de langs Kysten til Nordmøre og
Throndhjem, idet de overalt plyndrede og røvede hos alle, der ej vilde slutte sig
til dem. Lendermanden Sigurd Ullstreng, der var Magnus hengiven, opskar Hærør,
saa snart han fik Nys om Oprørsflokkens Ankomst, og stevnede alle dem, han
opbød, sammen til sin Gaard Viggen, men Sven og Thore ventede ikke indtil han
angreb dem; de styrede lige til Viggen, gjorde Landgang, uden at Sigurd kunde
hindre det, og sloge ham aldeles. En Mængde af hans Folk faldt, selv flygtede han
til Magnus, og Sejrherrerne droge ind til Byen, hvor nu den største Deel af
Thrøn-derne erklærede sig for dem1.
Imidlertid havde Magnus faaet Efterretning om alt dette i Oslo, hvor han
opholdt sig, og samlede strax en Hær og Flaade, for at drage nord efter mod
Oprørerne. Sandsynligviis havde han endog allerede strax ved sin Tilbagekomst
begyndt Udrustningerne, for enten at angribe Haakon, eller at være rede til at
modtage ham. Han fik, som det synes, en betydelig Styrke: navnlig omtales der,
at Rygerne, eller Indbyggerne af Rogaland, sluttede sig til ham, og at han havde
Folk fra tvende «Lag», nemlig Viken (Sefslagen) og Gulathingslagen2. Han skyndte
sig saa meget han kunde, og fik heldigt Vejr lige til forbi Stad; men naar Vinden
svigtede, lod han sine Folk bruge Aarerne. Da Flaaden var kommen indenfor
Arvarhamar strax østenfor Stad paa Søndmøre, lod Magnus Skibene lægge til
staar derimod «Skjalg Erlingsson af Jæderen», hvilket er optaget i Text-Udgaven af Snorre, Magnus
Barfods Saga Cap. 4. Muligt at Tillægget «Erlingsson» virkelig har staaet i det Haandskrift, Peder Klaussøn
fulgte; thi da Skjalg var fra Jæderen, og Navnet var et Ættenavn i Sole-Familien, er det højst sandsynligt,
at hans Fader hed Erling. Han maa dog ikke forvexles med den mægtige Erling Skjalgssøns Søn Skjalg,
thi denne faldt, som vi have seet, i Nisaa-Slaget, og var allerede voxen i 1022, se ovenfor B. IV. S. 150,
154; men han var derimod rimeligviis en Sønnesøn af denne Skjalg, og Søn af hiin Erling, der i 1048
tilligemed Farbroderen (?) Lodin hjemsøgte England.
1 Magnus Barfods Saga Cap. 4, Snorre Cap. 4, 5. Morkinskinna fol. 21. a. b. Fagrskinna, Cap. 225,
226. Morkinskinna fortæller dette noget forvirret, som om Magnus selv skulde have sendt Sigurd Ullstreng
forud, men dertil var der aabenbart ikke engang Tid.
8 Se Gisles Vise i Magnus Barfods Saga Cap. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
