Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN
støtteise, om han trængte dertil, og den hele Folkeskare fulgte ham paa Vejen
lige ud under Steenbjerget. Men de saa ham ikke oftere. Paa Vejen over
Dovre-fjeld forfulgte han en Rype, der fløj op foran ham, saa længe at han paadrog
sig en heftig Sygdom, hvoraf han døde endnu oppe paa Fjeldet. Kun 14 Dage
efter at han havde forladt Byen blev hans Liig bragt tilbage for at begraves ved
Christkirken. Alle Byfolkene gik det imøde, de fleste grædende, thi han var
afholdt af Mængden som kun faa Konger før eller siden. Da han døde, var han
i sin bedste Alder, kun lidet over 25 Aar; han havde, som allerede ovenfor nævnt,
indlagt sig Krigerhæder ved et Tog til Bjarmeland, hvor han havde kæmpet
med de Indfødte og vundet Sejr1.
42. Steigar-Thores Oprør og Fald.
Det var imidlertid ej alene Kjærlighed til Haakon, som havde gjort Thrønderne
saa ivrige i at understøtte denne, men ogsaa Had til Magnus eller Frygt for at han,
naar han kom til Roret, atter vilde indføre de Paalæg, Haakon havde afskaffet.
Efter Haakons Død kunde derfor de fleste af Thrønderne ikke bekvemme sig til
at tage Magnus, skjønt han nu ustridigt var den eneste retmæssige Tronarving,
til Konge, men de foretrak endog en dansk Mand, ved Navn Sven, Søn af en vis
Harald Flette. Den egentlige Ophavsmand hertil var S teigar-Thore, der var
vis paa at Magnus aldrig vilde tilgive ham at han havde opstillet ham en heldig
Medbejler i Haakon. Han oplagde Raad med Sven, der havde staaet i stor Yndest
hos Haakon, selv var af høj Byrd, og den største Viking og Krigsmand. Da Thore
selv var gammel og tungfør, blev man enig om at Sven skulde optræde som
Hovedmand for Opstanden og antage Kongenavn, men at Thore skulde understøtte
ham med sin mægtige Indflydelse. Oprørsflokken rejstes egentlig i Oplandene,
hvor Thore boede og havde de fleste Tilhængere; her sluttede ogsaa flere andre
mægtige Mænd sig til dem, navnlig den forhen omtalte Egil Aaskellssøn2 og en
Skjalg paa Jæderen, der upaatvivlelig maa have været en Ætling af Erling
Skjalgs-søn, og maaskee en Søn af hiin Erling, som i Aaret 1048 herjede i England3. Da
det er højst rimeligt, at Egil Aaskellssøn paa Aurland var nær beslægtet med den
1 Magnus Barfods Saga, Cap. 2. Snorre Cap. 2. Morkinskinna fol. 20. a. Fagrskinna Cap. 222, 223.
Ägrip Cap. 39, 40. Thjodrek Munk, Cap. 30. Om Haakons Fødselsaar, se ovenfor S. 344, Anm. 3. Naar
Toget til Bjarmeland fandt Sted, siges ej; man seer kun at det maa have skeet førend Haakon blev Konge.
Det er dog neppe rimeligt at det skede før han havde fyldt sit 20de Aar, 1089.
2 Om Egil, se ovenfor S. 408. Hvorledes det derhos antydes at han var en Svigersøn af Thore, uagtet
det tidligere siges at han var gift med Ingebjørg Agmundsdatter, see nærmere nedenfor.
8 I Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Magnus Barfods Saga Cap. 5) staar der kim at Skjalg var
en rig Mand. Morkinskinna kalder ham derimod «Skjalg af Jæderen». I Peder Klaussøns Oversættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
