Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
Magnus vendte derpaa tilbage til Throndhjem, hvis Indbyggere nu maatte
undgjelde haardt for deres Oprør. Han tilføjede, heder det, dem, der bleve
overbeviste om at have været deelagtige i Landsforræderiet mod ham, betydelige
Refselser, brændte deres Bygder, og dræbte enkelte. Thrøndernes Overmod blev denne
Gang, som det lader, aldeles knækket, thi der var ikke længer Tale om nogen
Modstand, og de fandt det raadeligst, ganske at give sig i Kongens Vold og bede om
Naade. Han viste sig heller ikke saa uforsonlig mod dem, men modtog Forlig af
enhver, som godvillig underkastede sig. Den modige Konge, siger Skalden Gisl,
forligtes siden med dem af sine Fiender, der forbedrede sig; og den Ret, der tilkom
de raadspage Bønder, gav Kongen dem. Der siges dog ikke, hvad dette var for
en Ret, eller hvori Betingelserne for hiint Forlig bestode. Men naar vi siden læse,
at Magnus’s Sønner afskaffede de Paalæg, Danerne havde indført under Sven
Alfivessøn1, uagtet Haakon Magnussøn allerede ved sin Hylding havde afskaffet
dem, bliver det aabenbart, at Magnus for at straffe Thrønderne har ophævet
Haakons Bestemmelser, og igjen indført Paalæggene, saadanne som de vare før
hans Tid. At dette virkelig var en Straf, der overgik Thrønderne, og ikke en
almindelig Tilbagekaldelse af Haakons Indrømmelser, med hvilke Magnus havde
ytret saa megen Misfornøjelse, sees tydeligt deraf, at ingen saadan Tilbagekaldelse
fandt Sted for Gulathingslagen, hvis Indbyggere, paa de Søndmøringer nær, som
Thore mere ved Trusler end med det Gode havde faaet paa sit Parti, ikke havde
deeltaget i Oprøret. Da dette egentlig var udgaaet fra Oplandene, skulde man
formode at de forhadte Paabud ogsaa her indførtes paa ny, men da den ældre
verdslige Eidsivathingslov nu er tabt, kunne vi ikke vide noget derom med Vished.
Det er ellers ikke usandsynligt, at hiin Straf maaskee mere rammede Thrønderne
fordi de vare de første til at hylde Haakon og derved gjorde det muligt for ham at
optræde som Modkonge, end fordi de havde deeltaget i det sidste Oprør, der paa
en vis Maade kunde siges at være en nødvendig Følge af den Stilling, de allerede
under Haakon havde indtaget lige over for Magnus.
ter af Steigar-Thore, hvilket umulig kan være rigtigt, da denne, der ved sin Død var 64 Aar gammel —
han var nemlig 15 Aar i 1046 — (se ovenfor S. 113) allerede længe før sin Død maa have haft voxne
Døtre, medens Eystein var fød ved 1088. — Det lader ikke til at Guthorm, Steigar-Thores Søn, har mistet
sin Fædrenegaard til Straf for Faderens Oprør, skjønt Forbrydelse af Odelsgods hørte med blandt
Straffene for Landsforræderi; i det mindste omtales han i Harald Haardraades Saga Cap. 20, Snorre Cap. 24,
som Indehaver af den Masurbolle, Kong Harald havde skjenket hans Fader.
1 Sigurd Jorsalafares Saga Cap. 18; Snorre Cap. 18; Morkinskinna fol. 24. b. Agrip Cap. 45, jvfr.
Cap. 24; og fornemmelig ældre Frostathingslov, XVI. 1—3, jvfr. ovenfor B. IV. S. 371, 372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
