Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THRØNDERNE STRAFFEDE.
SVEINKE STEINARSSØN
441
43. Sveinke Steinarssøns Trods. Forhandlinger med ham.
De Lendermænd rundt om i Landet, der hidtil havde erkjendt Haakon for deres
Overherre, og, som det heder, fejdet med Magnus’s Tilhængere, underkastede
sig nu alle sammen Magnus, med Undtagelse af den mægtige Sveinke
Steinars-søn øster ved Elven. Han havde, som vi have seet, opfostret Haakon førend han
kom til Thore, og havde lagt saa megen Elsk paa ham, at han ej kunde trøste
sig over hans Død eller bekvemme sig til at hylde Kong Magnus. Vel tales der
intet om, at han deeltog i Oprøret med Steigar-Thore — det var endog neppe
muligt formedelst Beliggenheden af hans Opholdssted —; men det er dog ikke
tænkeligt, at han ej i det mindste underhaanden skulde have begunstiget og
understøttet det. For Magnus maa han allerede længe have været en Torn i Øjnene, da han,
skjønt Vikværing og saaledes boende i den Deel af Landet, der under alle
Omstændigheder maatte falde paa Magnus’s Deel, dog lige i hans Nærhed erklærede sig
for Haakon. Og Magnus vilde vel længe før have brugt alvorlige Forholdsregler
imod ham, hvis han havde følt sig sterk nok dertil, hvilket dog ikke paa langt
nær kunde være Tilfældet, saa længe Haakon endnu levede og beherskede større
Strækninger af Landet, end Magnus selv. Nu derimod, som Eneherre i Landet
og efter at have kuet de mægtige Thrønder, troede Magnus at Tiden ogsaa var
kommen til at ydmyge Sveinke. Han kaldte sin tro Tilhænger Sigurd Ullstreng,
hvilken han imidlertid synes at have udnævnt til sin Stallar1, til sig, og sagde at
han vilde sende ham øster til Viken, for at udsige Sveinke af de Kronen tilhørende
Landgodser og Ejendomme2, han som Lendermand havde i Forlening. «Han har»,
sagde Kongen, «endnu ikke underkastet sig os eller viist os nogen Underdanighed,
og jeg vil at alle Lendermænd i vort Rige enten skulle underkaste sig os, eller
forlade sine Vejtsler». Kongen betegnede Sigurd for øvrigt tre Lendermænd øster
i Viken, til hvem han burde henvende sig, og paa hvis Troskab og kraftige Bistand
han kunde regne, nemlig den forhen omtalte Dag Eilifssøn, Sven Bryggefod3,
og Kolbein Klakka. Sigurd meente at der ej fandtes nogen Lendermand i Norge,
med hvem han jo alene kunde hamle op, uden at behøve tre andre Lendermænd
til Hjelp. Kongen sagde at han ej havde henviist ham til deres Bistand, hvis
1 Vi finde ham nemlig nu og siden efter talende til Thinge paa Kongens Vegne.
2 Den Talemaade, som her anvendes, er «boöa af löndum ok konungs eignum» (byde af Land og
Kongens Ejendomme). Thi de Ejendomme, hvormed Lendermændene forlenedes, kaldtes ligefrem lönd
(Lande), se ældre Gulathings Lov Cap. 200 (Lendermandssøn skal tage Haulds Ret, om han ej faar «Land»).
Deraf ogsaa Benævnelsen lendr maör (egentlig «landet Mand»).
3 Sven Bryggefod nævnes ogsaa, som vi ovenfor have seet (B. IV. S. 356) paa Magnus den godes Tid,
1033, 1034, 1035, men hvis Navnet her er rigtigt, maa han have været den ovenfor nævnte Svens
Farfader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
