Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEINKE STEINARSS ØNS TRODSIGHED 443
skab, eller venskabeligt Sindelag mod os. Men heri viser enhver sig som han er
beskaffen. For nu tydeligere at fremsætte Kongens Ærende til eder, melder jeg
herved, at han fordrer sine retmæssige Landskylder, Ledingsudredsler og øvrige
Rettigheder1 saavel af de mægtigere som af de ringere Mænd, og enhver regne nu
efter, hvorledes han har ydet dem; erkjender han at have skortet deri, da unde
han Kongen hvad der lovligen tilkommer ham, og sørge for sin egen Ære, idet
han har for Øje hvorledes det gik dem, der nu nys satte sig op imod ham». Da han
havde sat sig ned, stod hiin Mand strax op, som før, kastede Hatten lidt tilbage,
og sagde: «det seer ud til Snee, Svende, sagde Finnerne, havde Skider at sælge»2.
Sigurd hviskede nu til Lendermændene, at det ej længer gik an at behandle denne
vigtige Sag saa lempeligt. De raadede ham fremdeles til Forsigtighed mod en saa
mægtig og trodsig Mand, men han vilde intet høre derom, rejste sig i Vrede, kastede
sin blaa Kappe af, saa at han stod der i sin røde Skarlagenskjortel, og sagde: «nu
er det kommet saa vidt, at enhver maa vogte sig: her er ikke længer Sted til at
dække over eller undgaa at betegne Manden; alle have seet, hvorledes vi behandles,
og om man end for eget Vedkommende kunde finde sig deri, kan det dog aldrig
taales, at Kongens Ærende besvares med Spot. Det viser sig nu, som Ordsproget
siger, at enhver agter sig selv højest. En Mand heder Sveinke Steinarssøn; han
bor øster ved Elven; han har længe siddet inde med Kongens Landskylder, og
opfører sig i det hele taget med utilbørligt Overmod og Vigtighed. Man kan ikke
forundre sig over at Kongen dog vil have mere at sige end han, og nu fordrer sin
Ret og sine Ejendomme af ham, eller ogsaa udsiger ham af sine Forleninger. Her
gjelder det nu, ikke at unddrage sig eller svare med Spottegloser; thi hans
Overmand findes dog nok, om han end svarer haanligt paa vor Tale. Det er bedre
for ham at tage Rev i Sejlene, medens det endnu kan skee med Ære, end at
oppebie den Skjendsel, hans Trodsighed vil bringe over ham». Da rejste Sveinke sig:
det var hiin samme Mand, som havde ytret de forrige Spotte-Ord, og Sigurd havde
nok vidst hvo han var, men alene med Flid ladet som om han ej kjendte ham.
Han stod nu op, kastede Hatten bag sig og sagde: «Put, Put, Skam for Hundene
at Rævene skeed i Bondens Brønd; har man hørt saadant, at en ermeløs Mand,
med Bagskjorten af, vil byde mig af Land? allerede før, Sigurd Uldbaand3, sendtes
1 Her er alle de Udredsler, der tilkom Kongen, opregnede under Eet, saa vel som alle de, der vare ham
afgiftspligtige. Den Lendermand, der ej var gaaet ham til Haande, skyldte Kongen naturligviis
Landskyld af de kongelige Ejendomme, med hvilke han sad inde.
2 Ordsproget lyder i det gamle Sprog: «snæliga snuggir, sveinar, kvåöu Finnar, åttu andra fala». Her
tales saaledes egentlig om det særegne Slags Skider, der kaldes «Åndrer», og bruges i Nordland og
Finmarken. Ved dette Ordsprog vil Sveinke aabenbart antyde, at man allerede af Sigurds Ord kan see, hvor
han peger hen.
3 En haanlig Omskrivning af Sigurds Tilnavn: Ullstreng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
